Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvor glad, paa sortslorede Hvrelving han
skuer
De svovelblaae Luer!
Frit aander hans forhen betyngede Barm;
Guds Godhed han seer i hans vreldige
Arm.
0 Aand, som blev til for Guds Billed
at brere,
Du svimler i Almagtens Dyb!
Og vi ble>-e til, at forkynde hans /Kre,
Tilraaber dig laveste Kryb;
Hovmodige! tör du vel kalde dem ringe,
De Vresner, som Almagt kan ene frem-
bringe;
Ved Love hvor skabte du den Harmonie,
Som lever i Kuben, hos kunstige Bi?
Beundrende seer du et Jordens Uhyre,
Men stnebsomme Myre
Indbyder dig og til sit duftende Hiem,
At finde den Viisdom, som leder ham
frem.
Blandt Fuglenes Chor under Skyen du
svreve!
Til Afgrundens Svrelg under dem
Din varme Indbildning nedskue og breve!
Nedsrenk dig til Fiskenes Hiem,
Saa lokkende nu, ved sin speilklare Flade,
1 hvilken de stimle og boltre sig glade.
O! byd det at aabne sii bundlose Skiod,
Som synes en Bolig for Rredsel og I)od —
Hor Almagtens Stemme: forskirellig som
Livet,
Jeg Glrede har givet.
I ukjendte Egne, Jeg ene, Jeg veed,
Hvad Art dig af Glrede og Liv er bered.
Ja, talende Vidner ham tolke paa Jorden!
Sangfuglens de hvirvlende Slag,
Og hylende Storme, og brolende Torden,
Og Natten, og smilende Dag.
Dog, dristige Aand! du begirerer at stige
Til hoiere Kreds, til uendeligt Rige,
Hvor Sphrererne hoit, i elliptiske Gang,
Forkynde hans Pris, med harmoniske
Sang.
Der, hvor sig udmatter Central-Solens
Straale,
At Rummet udmaale;
Mon der du hans Guddom vel nrermere er,
Og lyder hans Stemme vel klarere der?
Hvi blev den da ei for mit 0ie tillukket,
Hiin Viisdoms udfoldede Bog?
Hvi blev ei hvert Lys paa hiin Hvrelving
udslukket,
Hvis Kraft mig saa vreldigen drog?
Hvi lytted’ da stedse mit barnlige 0re,
For Rygte fra hoiere Sphrerer at h.ore?
Ja, dristige Aand, ja til Lyset opstiig!
Du skabtes for Lyset, og Lyset for dig.
Og, trretter dig end i det jordiske Frengsel
Din hellige Lrengsel,
Det Stov dig tilraaber, i hvilket du boer:
Naar Gud dig ydmyger, da gior han dig
stor.
O, du som omfavner mig, natlige Stille!
Din Stemme, hvor venlig og blod;
O himmelske Toner, som sagtelig trille!
Gud horer Jeg, Gud, da han bod
Lyksaligheds solvklare Stromme udgydes,
Bod Menneskets Slregt vrere dydig og
frydes,
Og Jorden at vrere velsignet og skion,
Og Jesus fremtrrede, hans elskede Son.
Du sover, o Jord! ak, kun Faa kan for-
nemme
Hiin hellige Stemme.
For mig svinder Jorden og jordiske Liv;
Jeg tabér mig i mit tilkomniende Bliv.
Du Aftenens deilige Stjerne, som brrender
Saa reen, saa ungdommelig klar!
Maaskee, i den Straale, du til mig ned-
sender,
En broderlig Hilsen du har.
Den redleste Skabning, maaskee, der med
Varme
Udbreder mod mig og min Kreds sine
Arme,
Omsvrermer paa Sphrerernes lysende Vei,
Og taler til ukjendte Biodre, som Jeg.
O Hierte, som foler, o Aand, som dig
svinger
Paa vEtherens Vinger!
Ja, taug end hver Stemme, som vidner
om Gud,
Du tolker dog ham, og hans Villie og Bud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
