Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Elskovs Glrede
Hun bod mig qvrede,
Og selv hun skienkte mig Elskovs Glrede;
Forelsktes Skaal.
Naboths Viingaard.
Sieur Naboth sad saa fast i I ,ykkens Sadel,
Som nogen Jode sidde kan,
Og var han end ei föd af garamel Adel,
— Sligt var ei Brug i Jadeland —
En a;rlig Jode var han dog,
Som ei sin Skaal i Bsenken slog.
Kong Achab saae hans Viingaard, og
han sagde:
»Den Viingaard ligger mig tilpas.«
En Dynge Guld han for Sieur Naboth
lagde,
Med disse Ord: »Behold dit Glas,
Og kiob for dette Guld din Viin,
Men lad din Viingaard blive min.«
.Min Fader tog sin Ruus af disse Ranker,
Saa giorde og min Oldefaer,
Jeg, deres Son, har arvet deres Tanker,
Min egen Viin for kier jeg har,
Den blander ingen mig med Vand,
Min Viingaard jeg ei miste kan.«
Saa var Sieur Naboths Svar — jeg kan
ei vide,
Om man hans Tale laste bor,
Vist nok han sat den yErefrygt til Side,
Jeg ei til Side satte tor;
Men Manden dog undskyldes kan,
Jeg selv i Viin ei lider Vand.
Kong Achab blev ved dette Svar bedrovet,
Men logrende en Hofmand kom,
Og smiskede: »Lad Naboth sig bero vet
Sin Viingaard see ved Lov og Dom;«
Strax kiobte Kongen Vidner, som
Svor Naboth fra sin Eiendom.
Sieur Naboth saae sin Viingaard blive
Have,
Og Kaal at groe, hvor Ranken stod,
Han iergred sig, han kunde Aarsag have,
Thi til sit Brug er Kaal ret god;
Men elskes op i Rankens Sted,
Det kan man aldrig holde med.
Kong Achabs Sla;gt maae G nes og Rod-
der rede,
Nebucadnesar giorde saa —
Ukiendt med Viin ogSangogmunterGlrede
De deres Liv hentra;lle maae,
Og slukke deres Torst med Vand,
Som fordum i Egypti Land.
Men Naboths /Et i Rankens milde Skygge,
I raske Pigers kielne Arm,
For Kierlighed og Viin et Alter bygge,
! Og na;re Glieden i sin Barm!
Og Brodre, kiender jeg os ret,
; Saa er vi denne Naboths ^Et.
Forfaädrene og Vi.
Forfedrene havde en Vane,
Vi har noget sligt efter dem,
I Julen de dyrked sin Gane,
-— Den Vane var ikke saa slem —
Men de kun af Steenkruse drukke
Sit 011, og den styrkende Miod,
Allene for Torsten at slukke
Og for at faae ned deres Grod.
Desuden de gode Forfedre
Var sasdelig stil ved sin Drik;
Vi have, mig synes, en bedre
Og rnere fornoielig Skik;
Vi taer ei vor Ruus af 01kanden
— Nei, nei vi har bedre Forstand,
Vi fvide Pocalen til Randen
Med Vine fra fremmede Land.
I Den norske Anacreons Viser
Vi synge til bredfulde Glas;
Den Philosophie, han anpriser,
Er Menneskens Born tilpas.
Ak Graven har skiult hani — hans Strenge
Ei mere fortrylle os skal —
Dog leve hans Minde saalsenge
Som Norge har Klippe og Dal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>