Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mit 0nske.
Mit fulde Glas, og Sangens raske Toner,
Og vittigt Skiemt og Munterhed
Jeg sselger ei for alle Fyrsters Kroner,
Og Salomoners Herlighed;
Thi Hoihed ei lyksaliggior,
Og alting jevnes, naar man doer.
Et evigt Navn er deiligt, kan jeg trenke,
Og det paa Qviste ikke groer;
Men det mit Stov i Graven ei skal knenke,
Om man mig aldrig kalder Stor;
Thi naar man forst der nede er,
Man Verdens Roes og Spot beleer.
En Tonde Guld var artig nok at have,
Dei med at pleie Kielderen;
Men efter den i Jordens Skiod at grave,
Det overlader jeg til den,
Som ikke troer og ikke seer,
At Armod tit af Hiertet leer.
Mit 0nskes Maal er kun en kiolig Kielder,
Hvor Vinen ingen Skade ta’r,
Et Fad, som fyldes atter, naar det hielder,
Et Huus, som trette Vegge har,
Et roligt Sind — en Munterhed,
Som folger mig til Gravens Bred.
Og onsker jeg en rask og kielen Pige,
Som elsker mig — med andre Ord:
Jeg onsker mig et lidet Himmerige
Paa denne syndefulde Jord,
Og B0rn, som eie Kraft og Marv,
Og faae min Munterhed i Arv.
Jeg veed det grandt,vorJord er ei förbandet;
Nei överalt jeg seer Velsignelsen,
Den stiger op af Havet, groer paa Landet,
Og regner ned fra Himmelen;
Jeg veed det grandt — vor Lod er stor,
Velsignet er den faldne Jord.
Viinranker groe, og Venskabs Luer brxnde
Paa Jorden — Piger pryde den,
Og fra dens eene til dens anden Ende
Jeg blomstre seer Velsignelsen.
Lyksalighed er Jordens Maal
–Viins, Venskabs, muntre Pigers
Skaal.
Skaal for Koner.*)
Der sad en Konge i Susan-Stad,
Som hersked’ over en Hoben Riger;
Han fik det Indfald at va;re glad,
Som Esthers Bog i det Forste siger;
Et Selskab giorde han uden Mage,
Det vared’ hundred’ og otti Dage.
Rahbarberah!
Sex Dages dygtige Perial
Sel v Kongehierner kap confundere;
Den syvende saae Asverus gal:
Saaledes monne han decretere:
»Mehuman, Bistha, Sethar, Har-
bona,
»Abagtha, Bigtha, Charchas! hent
Kona,
»Hent Vasthi hid.«
Men knipske Vasthi, som Budet fik,
Lod Kong Asverus tilbage vide:
| At hun, sin Siel, ei af Flekken gik,
Hun kunde ikke den Drikken lide.
Hun sikkerlig havde sin Aarsage,
Som let jeg gietter, men hver umage
Sin Giettekraft.
Da blev Asverus’s Naése lang,
(Hvert Nei fortenger en Kongenrese)
Og vred han op fra Hoisjedet sprang,
Og tordned ud: »I, som Loven líese!
»Hvad siger den? hurtigt, lad mig hore,
»Hvad skal jeg med Mutter Vasthi giore?
i »Vrer expedit.«
Op stod Memuchan og taled’ saa:
(Han havde neppe den bedste Kone)
»Med Jordens Bierge din Throne staae,
»Med Himlens Stierner din stolte Krone,
»Dit Scepter ei fra din Haand aflade,
»Mens Hav har Draaber og Skoven Blade!
»Men hor mig mild!«
»Kan Kong Asverus et Afslag faae,
»Tor Vasthi trodse Dig, store Herre,
»Vi alle snart, som Mads Fots, skal staae;
»Dig gaaer det galt, men os gaaer det
v terre;
*) Efter Schwachs Udgave af Zetlitz’s
sam-lede Digte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
