Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det dog paa den daglige Smaamynt, som han med rund Haand stroede tid
til sine Disciple i Bergens lai-rde Skole, og de begavede iblandt dem har
da heller aldrig glemt ham. Medens Poesiens je ne sais quoi fattes i hans
Vers, saa havde hans Undervisning dette Uhaandgribelige, af Oieblikket
Inspirerede, der vel ikke selv meddeler Kundskab, men saa at sige bringer
Li\- i hele den opsamlede Kundskabsmasse. Sagen, der ved sine
Oversa;t-telser i »Polychorda« har vist et betydeligt Formtalent, var Welhavens
Laerer, og medens han selv ikke spiller nogen Rolle i den norske Poesis
Historie, saa har han /Eren for at have opdraget en af de Ileroer, som
grundede vor selvstaendige nationale Literatur.
Johan Storm Munch (Biskop i Kristianssand, dod 1832) gjor i sin
eneste lille Digtsamling Fjeldblomster undertiden Indtrykket af et poetisk
Sind og en vis iesthetisk Dannelse, men disse to Elcmentcr forener sig ikke
hos ham til en virkelig Kunstnernatur. 1 lans Skuespil Praesten i I
lalling-dal eller Han nen har nok af tilsyneladendc Effekter: i forste Akt vrider
Presten Oksen af den lidenskabelige Bondes Haand, i ariden Akt slaar han
Kniven af den samme Haand. og i tredie Akt vender han Bibelen mod den
aabne Riffelpibe. Men hverken den korporlige Styrke eller den heilige
Skrift kan i et Drama erstatte den aandelige Brydning mellem virkelige
Karakterer, og en saadan Brydning mangler ganske i »Praesten i Hallingdal .
Man kan egentlig ikke kalde Stvkkets Rhetorik tom. forsaavidt man bag
den skimter en Sjadesorger, der holder af sin Menighed; men dramatisk er
den visselig heller ikke.
Er Munchs Produktion beskeden og sporadisk, saa er Conrad
Nicolai Schwach desto mc re voluminos. lian begynder i 1815, överlever
en blodig og i mange I leriSeender begründet Kritik i 1837 °S k;in endnu i 1856
udgive et Bind Digtninger paa 445 Sider. Skjont ganske blottet for en
virkelig lyrisk Evne leverer han en lang Raekke Mindedigte, hvilken Betegnelse
er saa omfattende, at den naar ligefra Aslaug paa Spangereid i Rolf Krakes
Dage og til Margrethe Dedekam. \’il man have et rigtigt horisontalt Stade,
hvorfra man kan maale den hele Hoide af Welhavens og Wergelands
Produktion og hint liter;ere Gjerinembruds Betydning, saa skal man stille sig
ved en af disse Grave, hvor Schwach synger; det er ligegyldigt hvilken, de
ligner hinanden allesammen.
Schwach har imidlertid udfoldet en anden Produktion, der er
mere tiltalende. Han liar etsteds i et Digt, som kaldes Tonearternes
Charakteristik . betegnet A som Lystighed. 1 Ivis dette er rigtigt, maa
hans egen Begavelse aabenbart soges i A. Denne Lystighed er ikke
stort anlagt; derfor mislykkes hans nye og sandfasrdige \’ise 0111 Peder
Paars i Aarhuus«, hvori han forsoger at fortsaette Holbergs komiske
Helte-digt; den har ikke denne geniale Sikkerhed i vovede Situationer, som er den
brede Humorist egen; derfor resikerer han, hvor han vover en saadari
Situation, et plumpt Fald; han har ikke det aandfulde Vids flne Baand, derfor
er hans Epigrammer tunge og rammer ikke. Derimod er han med rette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
