Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
betegnet som jovial, og i Digte som »Kjephestene«, - Kosmisk Drikkevise«
og »Mit Portrzet« har lian virkelig hav t /Erinder paa Poesiens blaa Holger,
for at bruge et Udtryk fra den ubarmhjertige Recension i 1837. Men man
tor ikke karakterisere disse yErinder som en egentlig poetisk Mission;
Drikkevisen havde allerede tidligere naaet en Hoide, som Schwach ikke
kunde naa, endsige overstige.
Endelig niaa vi naevne Simon Olaus Wolff (dod 1859), der har
skrevet Faedrelandssangen »Hvor herligt ér mit Fodeland . Vor Tid er
skeptisk ligeoverfor Begeistring; vi holder af et fint og blodt Anslag, der naar
Sangbunden i os og saetter den i Bevaegelse; et Fortissimo, hvori der findes
en eneste falsk Tone, kan gjore os kold mod et helt Digt. Et saadant
Fortissimo findes der i Slutningen af hin Sang, og enten Kloden rokkes
meget eller »lidt , saa blir vor Stemning betaenkelig angreben ved dens
sidste Vers.*) Men Sangen er ikke destomindre et Udtryk for virkelig
Begeistring, og det er betegnende, at den danner Afslutning paa »en
Tele-marksvandring* i 1822, og kommer som et uvilkaarligt Udraab.
Forfatte-ren har skildret den storslagne Natur og fortalt de eiendommelige Sagn
deroppe; idet han stanser, kommer det saa med en kenge opsamlet Folelses
Magt: Hvor herligt er mit Fodeland . Senere indieder denne SangWolffs
eneste lille Digtsamling: »Samlede poetiske Försog«, iste Hefte, 1833, en
Digtsamling, der er uden individuelt Pr;eg, og af hvilken der aldrig kom
nogen Fortsa:ttelse. Der er kun et enkelt Digt af Wolff, der kan naevnes
ved Siden af hans Faedrelandssang; det er »Nordhavet«. Det viser atter et
Oieblik, hvor han har vajret poetisk betagen, men saadanne Oieblikke er jo
ikke tilstraekkelige til at danne et virkeligt Digterliv.
En ganske anden Betydning end de her nasvnte Maend har de to
Forfattere, der egentlig er denne Periodes Bidrag til Literaturen, og hvis
Arbeider derfor vil blive repraesenterede i vort Udvalg af norske Digteres
Verker. Det er Maurits Hansen og Bjerregaard. Under Skildringen af den
forste vil der blive Anledning til at dvade ved hele Periodens literaere
Karakter. j;
*) Dette Vers slutter som bekjendt i forste Udgave af Sangen saaledes:
Om Kloden rokkes end, dets 1’jelde
Skal Stormen dog ei kunne fielde.
Senere blev disse Linjer forbedrede derhen:
Om Kloden rokkes lidt etc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
