Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henseende og i Kjcndskab til Stoftet betegner Maurits Hansens
Sagafor-taslling ct Tilbageskridt, Tilbageskridtet fra Suhm til Fouqué.
Til de nysnaevnte Kategorier horer dernaest alle de Novreller, der
behandler udenlandske Emner — og deres Tal er ikke lidet. Ligesom paa
de tyske Romantikere ovede Alperne ined sine Ridderborge en saeregen
Tiltraskning paa Maurits Hansen; her bevaeger han sig ofte. Fra dette
Centrum foretager han Streiftog ind i alle de omliggende Lande, Frankrig,
Spanien, Italien, Osterrig, Tyskland. Ikke et eneste af disse Lande kjendte
han af Selvsyn; en original FortaHling bygget paa selvstaendige Iagttagelser
kunde der selvfolgelig her slet ikke blive Tale 0111. Det kunde ikke blive
andet end Geografidigtning og Reminiscensfrembringelser.
Til disse Kategorier horer endelig ogsaa en hel Del af hans
natio-nale Fortaellinger. Man vilde ikke kunne forstaa dem, livis man ikke tog
Ridder- og Roverromantiken med til I Ijrulp. Sagen var, at Maurits Ilansen
havde forgabet sig saaledes i Romantiken, at han ikke kunde laegge den
bort, selv ikke, da han havde fattet det smukke Forsa;t at skildre det Liv,
han saa omkring sig i sin egen Samtid og i sit eget Land.
Over en af sine Fortaillinger satte han som Motto Jean Pauls Ord.
»Fs ist im Inneren des alltäglichen Lebens so alltäglich nicht«. Hans Feil
var, at han igrunden aldrig gjorde dette Motto til sit; det blev aldrig hans
egen Mening, aldrig hans Program. Han havde et aabent Blik for Livet
omkring sig; men istedetfor at skjierpes blev dette Blik blaendet af Glansen
fra Romantikens Theaterflitter. Det hverdagslige Liv, som Jean Paul taler
om, var og blev ham altfor hverdagsligt; det kunde umulig vaere poetisk,
for det fik Pailletterne paa. Og saa stasede han da sine nationale
Fortaellinger op med norske Roverbarider, med elegante bedaarende Smuglere og
Sorovere, med rovede Born og forbyttede Born, med Ruiner og Grotter og
hemmelige Skjulesteder, med mystiske Forsvindinger og ligesaa mystiske
Gjénfindelser, med interessante Personligheder, der gik og var gaadefulde
og handlede gaadefuldt gjennem lange Fortaellinger, indtil den meget simple
Lösning af Gaaderne endelig meddeltes paa de sidste Sider, og med en
Mamgde andre Rekvisitor fra Romantikens Theatermagasin — saaledes, at
hvis Halvparten af dette Apparat i hans nationale Förtaellinger virkelig havde
vaeret nationalt«, da vilde »gamle Norge« have vaeret det mest romantiske
Land i Verden — et rent romantisk Pulterkammer.
Men midt inde mellem alt dette traeffer man fra Tid til anden et
lidet Stykke god Fortaellekunst. Undertiden er det en liden Samtale,
undertiden en hel Figur, undertiden en Scene, undertiden en Beskrivelse. Et
saadant lidet Stykke Kunst er f. Ex. Skildringen af den gale Konrektor i
/ Kontravisiten , af Livet paa Kongsberg i »Cicisbeatet«, af den gamle Have
i Begyndeisen af »Fru Birtlie — trods Forfatterens pedantiske Indfald at
udkramme al sin botaniske Lrerdom, saa at ikke en Gang en Tidsel eller
en Hasselbusk kan naevnes uden paa Latin. Et saadant Stykke Kunst er
Skildringen af Markedsselskabet i Begyndeisen af Pastelmaleriet« og en stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
