Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havt Mod og Indiskretion nok for at ï
benytte til at udfritte hende.
Paa min hele Rejse stod denne lille
Begivenhed mig uafladelig for Tanken,
og det gjorde mig ondt nok, da jeg for
omtrent aatte Dage siden paa min
Hjem-t«r kom i Nærheden af Dalen, at jeg
ikke kunde gjore en Omvej for atter at
besoge Thord. Du ved, min
Bestem-melse var at ile den korteste Vei til
Christiania. For aatte Dage siden
alt-saa reiste jeg om Natten over Fjeldet.
Min Skydskarl var en vakker, ung Mand
af et usædvanlig dannet Yæsen — men
syntes meget nedslagen. Paa mit Sporgs- !
maal fortalte han mig, at han havde
været Skolemester — men nu tjente som
Gaardskarl. Jeg lod ham före Hesten
foran mig over Fjeldryggen, og gik
lang-somt efter i nogen Afstand. Pludselig
horer jeg ham synge igjennem Haanden
henimod Fjeldet, og jeg gjenkjendte ty- \
delig den samme Melodi, som jeg
en-gang havde hort igjennem Luren. Jeg
bliver opmærksom, og fra det Fjerne
moder mit 0re en længere, klagende
Lurstemme. Som et Lyn var jeg oppe
■og stod ved Siden af Karlen. Han
syntes forlegen og blev det endnu mere, da
jeg trængte ind paa ham for at faa
Sam-menhængen at vide. Netop gik Maanen
op, og jeg skimtede i Bjergkloften en
liden Hytte og udenfor den et Menneske.
»Derfra kom Tonen!« raabte jeg, »og
jeg maa strax derhen; Du skal folge med
Hesten.« Hans Forlegenhed var
ube-skrivelig. Han pr0vede paa at gjore
Indvendinger; men jeg havde intet 0re
derfor. Vi droge frem. Efter en kort
Taushed syntes han mere fattet og gik
villig og ilende foran. Nu stode vi ved
Hytten, der var liden og sammenflettet
af Granbar. Min Karl vilde forbi mig,
men jeg stod te ham rask tilside og traadte
forst ind. Og se! midt paa Gulvet stod
en liden Seng, hvori der laa et dejligt,
halvaarigt Barn, — og nedbukket over
Barnet sad — stöttet paa Luren —
Ragnhild. Den Folelse, hvormed vi modtes,
kan Du maaskee tænke Dig; beskrive
den formaar hverken Pen eller Læbe.
Jeg havde jo ventet det, jeg vidste jo i
min Anelse den hele Sammenhæng! men
opleve Visheden! Ikke vil jeg beskrive
Dig den forste Time — men heller
gaa over til det 0jeblik, da jeg
fortrolig sad imellem de to Elskende med
det lille Pigebarn paa mine Arme.
Ro-rende var i Ragnhilds Mund
Fortrellin-gen om, hvorledes Guttorm og hun vare
opdragne sammen, — hvorledes de havde
elsket hinanden, — hvor flittig Guttorm
havde vreret hos Praestén for at danne
sig til Skolemester, for derved at blive
vasrdig til at besidde Ragnhild, —
hvorledes ingen Bon, ingen Taare havde
kunnet overtale Thord til at tilläde sin
1 Katters Förbindelse med en fattig Karl
udenfor Slaegten. »Nu,« blev Guttorm
ved, »fortvivledé jeg, og vilde, Gud naade
mig! gaa den korteste Vej ud af
Ver-den. Da kom Ragnhild til mig, vilde
dele Jammer og Glrede med mig, — og
da var jeg ikke stserk nok til at
mod-staa Haabet om en varig Förbindelse
med hende.«
»Nu ser du, hvordan vi har det;
Vinteren stunder til, og Barnet —« »Hvor
har Barnet vreret?« spurgte jeg. »Her,
Du! Jeg har bygget denne Barhytte, og
Ragnhild og jeg skiftes daglig til at vrere
hos det.« — »Hvor langt er din Faders
Gaard herfra, Ragnhild?« spurgte jeg.
»En halv Mil, og Guttorm har en hel
Mil til sit Hjem.< Taarerne flode ned
over mine Kinder. Jeg greb Barnet,
rejste mig og sagde: Fatter Mod, Born!
det skal nok blive godt!« Under
aängst-lige Modsigelser bragte jeg det saa vidt,
at de lagde sin Skjaibne i mine Haender.
Da Dagen brod frem, vare vi ved
Faderens Gaard. Jeg lod Guttorm skjule
sig med Barnet i Laden; Ragnhild sneg
sig ind, og jeg gik alene frem. Mine
Trin vrekkede Thord, og han tog med
ojensynlig Glaede imod mig og forte mig
ind i Nystuen. Som af en Hajndelse
forte jeg Samtalen paa Forajldres
Haard-j hed — og fortalte Thord og hans Kone
\ om Philip af Spanien, om d’Agasseau
| og Flere. Jeg sluttede med at fortaslle
| om Eginhard og Emma. Da deres
Del-tagelse var vakt, gik jeg nsermere — og
sammensatte selv en Historie, som ncesten
i Et og Alt lignede Ragnhilds. Thord
blev hojligen opmierksom. Da tog jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
