Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne Laesen blev stedse mere
besyn-derlig. Han paastod undertiden at have
personligt Bekjendtskab med de lrengst
afdode ht-rde Mamd, som havde va;ret
ansatte ved Skolen, og skjod sig stedse
under deres Autoritet, naar han
frem-satte sine paafaldende Paradoxer.
-Der sidder Manden, der henne i
Krogen!« raabte han undertiden
pludse-lig, og pegede paa Vasggen. »Sporg
ham, om han ikke selv sagde mig det i
Nat!« Endelig blev han afskediget; og da
hans Besynderligheder aldeles antoge
Karakter af Galskab, fik den unaturlige
Kone ham ind i Daarekisten, for, befriet
fra den besvajrlige Byrde, at kunne folge
sine Tilbojeligheder.
Min Verts reldste Datter kaldte mig
ind i Sidevasrelset, hvor der stod en
blinkende Karafifel m. 111., og ved den
en allerkjajreste Recept under min gode
Yertindes egen Haand.
lip. Spiritus oryzcc. . 17a TJnzc.
— sacehar. 2 Ungeri
succ. eitri...... 3 Drachmer.
sacc. cilbiss..... i’/2 Unze.
aqv. fervid..... 3 Wieer.
m rf.
Lydig en saa kunstmaessig Opfordring
lavede jeg mit filas og tog den stoppede
Pibe. Imidlertid blev min —z— snart
traet, og under mine hviskende Samtaler
med Familien faldt han snart i en rolig
Slummer.
Da jeg havde taget mit Smörrebröd
og paa Fru —/.—s Opfordring endnu
lavet mig et Glas efter hendes Recept,
anbelalede jeg det Fornodne for den
Syge og gav lille Alvilde det Kys, jeg
nok saa gjerne havde appliceret paa
Moderens yndige Lreber, tog mit Lys og
bod Godnat.
Mit Vrerelse var Doktorens
Studer-kammer. Et Par Reoler Boger, et
Glas-skab med Prseparater, et fuldstamdigt
Skelet og en Jernfeltseng udgjorde
tillige-med en Elektrisermaskine og el
galva-nisk Batteri den storste Del af Geraadet.
Lidt omtaaget af den hede Punsch, som
jeg saa sjelden nyder og egentlig aldrig
burde nyde, greb jeg uden Valg en Bog
af Hylden, og satte mig til at liese.
Men snart gled min Tankegang ud fra
min Autors, jeg slukkede Lyset og aabnede
mit Vindu ud til Höstnatten. Lidt efter lidt
slukkedes, som paa Vaegterens Opfordring,
Lvsene rundt om i Byen. Kun fra
Gale-hospitalet blinkede mig i Möde den klart
skinnende Portlygte. Jeg tamkte paa min
arme Konrektor og henfaldt i morke
Be-tragtninger over den menneskelige Naturs
Svagheder. En Mand, i hvis Forrykkelse
endnu fremlyser saa megen hos ham
unyttig Kundskab, hvis Aand engang var
saa lys fremfor hans Brodres, er nu bragt
langt under det raae Vassen, der vrreler
sit »Klokken er elleve!« Og hvo af os
er ikke udsat for den samme Skjrebne!
Hwad borger mig for, at ikke i min
dy-beste Granskning, der, hvor jeg maaske
er kommen forbi min Tidsålder, ligger
1 Spiren til min Aandsforvirring! Ogln ad
er den ofte andet, end Virkningen af det
Lys, der tramger blindende ind i den
alt for snevre Pupille og volder et evigt
Morke! — Fixe Ideer! hvilket
forskrrek-keligt Ord er det ikke, med hvilket vi
beregne vore ulykkelige aandsforvirrede
iirodres Tilstand. — Saaledes omtrent
var mine Betragtningers Lob.
Jeg sogte hen til min Seng og
luk-kede de trajtte 0jne. Neppe havde jeg
slumret et Kvarters Tid, forend det
ban-kede paa min Dor. Paa mit »Kom indL
aabnedes den, og — jeg troede nodig
mit Syn! ved den fra Kakkelovnen klart
skinnende Lysning opdagede jeg i den
Indtraedende min forrykte Konrektor,
hyllet i en dygtig Faareskindspels. Han
kastede den af og nrermede sig min
Seng, hvori jeg sad opreist, strerkt
be-tienkt paa at springe op.
„ Ignoscas mihi giiceso!“ begyndte
han med en tor, svag Stemme; »jeg
skylder Dem en Kontra visit; Tiden er,
jeg tilstaar det, ikke den mest passende.
Men, ser De, den, som om Dagen
vog-tes, maa passe sit Snit ad multam
noctcm. Jeg er en Hr.
Doktor; ja det er jeg, det var jeg, og
det bliver jeg. Derfra Taarerne, min
Ignoscas mihi qu<vso: kjare, tilgiv mig.
— Ad multam noctcm: ved Nattetid. —
Tre: en som sidder oppe 0111
Nnt-! ten, en Natterangler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
