Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ven, derfra! Men jeg beder Dem, bliv
dog liggende!«
»Umuligt, Hr. Konrektor,« s.arede
jeg svedende; »De maa tilläde mig at
trende Lys og —«
-Ha, ha, ha! og kalde paa Folk, og
putte Fuglen i Buret igjen! llccc missa
faciamus! Lig De; jeg sidder her ved
den varmende Ovn. Og naar jeg
mser-ker, jeg har snakket Dem i Sovn, saa
skal jeg anbefale mig, saa sagte, saa
sagte, suspenso gradu. Sig mig kun til,
naar De bliver sd vnig.«
Gud veed, jeg var slet ikke S0vnig,
og ikke vel turde jeg forsoge paa at faa
min natlige Gjest til at tro det. Han
satte sig i Lysningen af Kakkelovnen,
men ikke tengere fra Sengen, end at
han ved enhver af mine Bevtegelser kunde
Iregge Haanden paa Sengeteppet.
-Der gives,« begyndte han, »nogle
Erotemata, som ligge i den
menneske-lige Natur. Ja, De veed af Logiken —.
Jeg mener, da jeg nu er gal, maa det
Sporgsmaal v re re Dem nrermest:
hvor-ledes er han bleven forrykt, den Stakkel?
a in’ tu? itane ’st?“
Den gamle Mand vedblev paa denne
Maade i lang ’I’id. T set udenfor Sengen
stod et lidet Bord, hvorpaa var hensat
01glas og Flaske. »Et Glas 01? Hr.
Konrektor,’ afbröd jeg og vilde skja;nke.
Men den Mistrenkelige lagde Haanden
paa min Skulder og skjsenkede selv.
»De vil dog tilläde mig ogsaa at faa
et Glas? bad jeg, bestemt til at kaste
Flasken imod Gulvet for at gjore Allarm.
Men min gode Mand horte slet ikke paa
dette mit 0nske, drak sit Glas ud og
tog fat paa sin Traad.
»Det var midt om Vinteren, kort
efter Saturnalfesten, i hvilken jeg virkelig
har taget Del; — det vajre sagt som
Parenthese — i et af de 0jeblik, da (
Anskuelsens Styrke i Rummet blev stor
nok til Optagelse af Fortiden.
Intelli-yisne, ainice! attencle! brevi expon am.
Hrec missa faciamus: lad det vaere. —
Suspenso gradu: med lette Fjed. —
Erotemata: Sporgsmaal. — Ain- tu? itane ’st?:
hvad? er det ikke saa? — Inte/ligisne, amice!
attende! brevi exponam: Du forstaar, Ven!
hor efter! jeg skal i Korthed udvikle Sagen.
1 Rummet er Tiden. Tiden blev, da
Rummet blev, og da der var et
uende-ligt, negativt Rum, ¿c, apx^i, da var der
en uendelig negativ Tid. Men Rummet
lader Tiden passere, og den Tid, der er
i Rummet, er den nærværende. Men
jeg vender tilbage fra min degressu.
Det var midt om Vinteren kort efter
Saturnalfesten, i hvilken jeg virkelig en
Gang har taget Del, — men det var en
anden Gang. Nu — ja — det var midt
om Vinteren ; jeg var flyttet ind i
Kon-rektorboligen. Men det var ikke godt
der hjemme. Gjennem min lille, morke
Andron gik man ind til Gynaikeion,
for-; staar De; og da jeg virkelig aldrig i
stie-vert Rum har kunnet opfatte megen l id,
saa — desuden var jeg besværlig, som
1 De maaske veed. Men den næste
Morgen skulde Skolen begynde, og jeg
til-træde mine Vices. Nu, nu! auxitlido
meum animum occupât. Jeg havde ikke
seet Skolestuerne og tog min Laterne i
Haanden for at gaa der over. Ak,
amicissime! der var stort Rum! Rum
for den nærværende og Rum for den
förbigångne Tid! Hor, deri stikker
For-skjellen imellem Poietes, skal jeg sige
Dig, Broder, og Prophetes, at hin
op-tager den förbigångne Tid i det
nærværende Rum, og denne den kommende
Tid. Men begge blande begge Tider —.
Dog ad propjisitwm revertor. Jeg
be-fandt mig her saa vel. Man bragte mig
mit Smörrebröd og min Snaps, og jeg satte
mig hen i Krogen lige over for den
Plads, hvorfra jeg næste Morgen skulde
begynde mit Arbejde. — Qvod felix
faustumquc sit! sukkede jeg af et
op-rigtigt Bryst og trak min Cicero op af
Lommen.
Nu skulde det træffe sig, sic fuit in fatis,
clpytfi: i Begyndeisen. — degressu:
Af-stikker. — Andron: det Sted i den
grceskePrivat-bolig, hvor Mcendene, Gynaikeion : det Sted,
hvor Kvinderne opholdt sig. — Anxitudo meum.
animum occupât: Angst griber min Sjsel. — Ad
proposition revertor: jeg vender tibage ti! mit
Thema. — Quod felix faustumque sit: en
bekjendt latinsk Formel, der udtrykker 0nske
i om Ileld og I.ykke for et paabegyndt
1’ore-tagende. — Sic fuit in falis: saa var
Skjæb-nens Vilje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
