Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
undredes over Blom i alle Dele, og jeg
kunde ikke bifalde ham; Pryglemethoden
ville vi nu ikke engang tale om. jeg
vilde et Par Gange vovet at trajde frem
qvasi adversarit imrtcs sustinens. Men
jeg turde ikke. Ak, Domine! Hvad kan
jeg videre fortxlle eder! repetere
memo-riam rerum harinn negiie possim nc/jtte
— — Dolores acuo! Sed strictim
te-tigisse sufficiat. Nieste Morgen efter at
jeg for Rektori og Collegis havde gjort
min Hilsen, og af den forste var indfort
i min Klasse, stillede jeg mig op paa
mit Katheder og skrev paa den sorte
Traatavle som en Slags Indvielse:
Studia in administrando muñere.
Af disse Ord tog jeg Anledning til
interrogando at komme under Vejr med
mine Disciples grammatikalske Kundskab.
Saa langt gik det vel. Men, da jeg
skulde foihore, hvor min Formand havde
sluppet sin pludselig afbrudte
Undervisning, og man slog mig op Cicero in
Ca-tilinam den fjerde, det fjerde Kapitel
imod Enden: da kom mig en Gysen
over. jeg taankte paa, hvad jeg igaar
af Blom havde hort, og hvad jeg i et
og alt ikke kunde bifalde, og, jo ganske
rigtigt! mirum si norim! Blom sad der,
hvor jeg havde siddet for! ».<Erb0dige
Tiener!« raabte jeg uvilkaarlig og
buk-kede paa Kathedret til den stille Mand.
Alle Drengene vendte sig forbausede
over. De saa ikke ham mere, end jeg
var bleven seet af Alster, Bloch og Cranch.
Da skod jeg Mod i Livet.
„ Ta contra andador ito!“ skreg jeg;
»hvor staar det, Drenger« Og da de
nu i Munden paa hverandre havde
ci-teret Auktor og Bog og Ode, saa slog
jeg i Brettet og svor, at jeg skulde
for-fegte Sandheden, trods alle gjengaaende
Qvasi adversarii partes sustinens: som
Opponent. — Repetere memuriam rerum
ha-rum neque possum ñeque: Opfriske Mindet
0111 disse Ting hverken kan eller–Dolores
acuo: det oger min Smerte. — Sed strictim
tetigisse sufficiat: men lad det vosre nok
kortelig at have berört det. — Studia in
administrando muñere: Iver i at bestyre
sitEm-bede. — Interrogando: gjennem Sporgsmaal.
— Mirum si (ni?) norim: vidste jeg det
ikke! — Tu contra audacior ito: skrid Du
dristig frem.
1 Scholarcher i den nele Verden.
Tyde-ligt kunde jeg mrerke paa Blom, at han
blev forknyt; og det undte jeg ham vel;
thi i Nat havde jeg vasret Fux; nu var
Turen til ham. Men de Satans Drenge,
af hvilke jeg ikke tog synderlig Notis,
fordi jeg vilde overbevise Blom, de–-
O, Doktor, Doktor! Den skikkelige
Luther kastede Blaekhuset efter Djaevelen,
og dog har endnu ingen erklreret ham
mente privatum, og mig! — og der er
dog paa et Par nymodens sacerdotuli
nier, sit venia verbo! ingen, som sretter
mere i den chaldreiske Övertro end i
\ mit Syn for Sagn.
Qvid multa! Hver Nat var jeg
Bloms Tilhorev, hver Dag maatte han
doje, at jeg nedrev ham. Han kunde
ikke overtale sig til at fors0mme rnine
Timer, majrkede jeg, og til skyldig
Gjen-gjeld kom jeg, skjont det ofte udmattede
mig, til ham. Vore Meddisciple, mim
intettigis? invicem — bleve os stedse
mere ligegyldige. Vi henvendte
almin-delig altid vor Tale direkte til hinanden.
En af vore ivrigste Dis]>uter gik los paa
Vserdien af Horats, Virgil og Ovid. Jeg
kaldte Virgil en Overssetter, han en Poet.
Jeg elskede Horats — han kaldte ham
en Sybarit. Jeg satte Ovid over begge
— han drev Spot med hans brogede
Fantasier. Dette blev vrerre og vaerre.
En Dag havde jeg saa ombyggelig
ud-bredt mig, med saa gode Grunde belagt
min Paastand om Ovids Fortrreffelighed,
at jeg haabede, Blom skulde overbevises.
Da gjorde han, hvad jeg aldrig havde
gjort til ham, og hvad han heller ikke
för havde gjort til mig: han skar
An-sigter, dilectissime! Ansigter skar han,
der havde Lighed med en Bastard af en
Satyr og gamle Gunhild, af en Abekat
og en Furie, Miltons Djajvel og Virgils
Harpy.
Jeg skar med, og han skar med, og
alle Gutterne skare med; og han skreg
og lo, og jeg skreg og lo, og alle
Gutterne skrege og lo. Han sprang frem,
Men te privatum: berovet Forstanden.—
Sacerdotuli: Diminutiv af Prtest med
foragte-lig lietydning. — Sit venia verbo: med Tugt
at melde. — Qvid multa: kort sagt. — Ntim
’ intettigis? invicem: vekselvis, forstaar Du?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
