Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at det forste Greb ud efter Lystspilfiguren lettest faar fat i Karikaturen, at
den ene af Stykkets Figurer (Aagot) ypperlig introduceres og saa dramatisk
talt fordufter, at en anden — Sorenskriveren — ikke er tegnet saa skarpt,
at den af ham ledede Forhorsscene kommer til sin fulde Virkning, — alt
dette og vistnok meget mére kan indvendes. Ikke destomindre har Stykket
store Fortjenester. Dets grovest tegnede Figur er lystig, Lensmanden er
en virkelig fast Stobning, Dialogen paa mange Steder egte dramatisk og
det Hele saa friskt, at det den Dag i Dag virker med en forbausende
A11-skuelighed fra Scenen. Det er et Arbeide, som man i vor Tid kan Ijesc
og se baade med Pietet og Fornoielse, og i den Periode, det tilhorer, er
det enestaaende. Bjerregaard var en Lystspilkraft, derom kan der ingen
Tvivl vrere; han var ikke og kunde ikke blive nogen udviklet Kunstner,
men hans Lune var sterkere end hans tekniske Synder; derfor har
»Fjeld-eventyret« bestaaet Scenens Ildprove Gang paa Gang for nye Generationer,
og derfor bor det ogsaa hore til en norsk Nationalsccnes faste Repertoire.
Desvaerre staar det ikke alene isoleret i Tiden, men ogsaa i Bjerregaards
Produktion. Dette afkra;fter imidlertid ikke vor ovenfor udtalte Dom, at
Bjerregaard var en komisk Kraft. Vi maa her erindre, at han i 1S19
blev Hoiesteretsadvokat, i 1827 Protokojsekretzer i Iloiesteret, i 1830
Assessor i Kristiania Stiftsoverret og i 1838 Assessor i Iloiesteret; naar
man hertil foier de ugunstige literjere og dramatiske Forhold, hvorunder han
levede, vil man se, at der her ikke kan vsere Tale om en regelmaessig
Ud-vikling af et Talent. Hans övrige dramatiske Arbcider har da heller intet
Yajrd, hverken de alvorlige — »Clara eller Uskyldighedens Magt« (1827) og
Magnus Barfods Sonner«, historisk Skuespil i tre Akter (1S30) — eller
Vaudevillen >. Krydsbetjenten og Efterspillet »Skuespillerne i Negligé«.
Man begynder Läsningen af »Krydsbetjenten« med Haab; Dekorationen og
Personlisten synes at tyde paa, at det atter er en Folkelivsstudie, vi har
for os. Men Haabet brister snart. Der er kun Kulisser og Karikatur og
sentimental Tomhed.
Da Bjerregaard dode — den 7de April 1842 — skrev Wergeland
som bekjendt et deiligt Digt, der slutter saaledes:
Og om tvende Uger vil
Graven fuld af Blomster dajkkes.
Lyt da til,
skal du med forbauset 0re
Aagots söde Vise hore,
sjungen af
Klokker, som af Vinden vrekkes
til en Sang paa Skjaldens Grav.
Det er rigtigt, at Aagot faar det sidste Ord ved Bjerregaards Grav,
thi Fjeldeventyret« er hans literare Monument.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
