Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mons.
Gjör Dig bare ikke saa kostbar!
Hid med Haanden! (Marie gaaer fra liam)
— Jo, det er da en god en! Farvel
Ragnhild da!
Ragnhild (giver ham Haanden).
Farvel Mons! god Lykke.
Mons (sagte).
Var hun Gaardjente, saa gav jeg
Fanden den fornemme Snaerpe-Jomfru.
(Hoit). Kom nu da Kammerater.
Chor af Bontlerne.
Afsted nforsagt
Til den meisomme Jagt!
Snart fore vi bundne
Og overvundne
Tilbage igjen
1 >e fredlöse Mrend.
Nu slumre urolig
I SaMerbolig
De Viger smaae,
Mens Iljerterne bankc
Ved sknekkende Tanke
Om Roverne, som udi Fjeldet gaae.
Men naar vi dem finde
Og gribe og binile
Og fasngslede t>ringe i Bygden herned,
Da Frygten skal vige
Og sjungende Piger
Skal vogte sin Boling i Fjeldet med Fred.
Afsted, Afsted!
(De gaae sjungende).
Fjerdc Scenc.
Lensmanden. Marie. Ragnhild.
Lensmanden.
Nu min Datter! dette er et vigtigt
Tog for Dig.
Marie.
Ja som for alle andre. Det er godt,
om vi engang kan blive frie for disse
farlige Personer, som volde saa megen
Skrak i hele Egnen.
Lensmanden.
Jeg mente just ikke det; men det tor
blive af Vigtighed for din Fremtid. Mons
skal nu vrere Lensmand her, og jeg vil
afstaae ham Ombudet. Men jeg har
lamge vreret bange for, at Amtmanden
vilde gjore Vanskelighed med at give
et sligt Levebröd til en saa ung Gut.
Men kan han nu skille sig vel ved dette
Arbeide, saa vil det naturligvis v re re ham
en stor Anbefaling. Forstaaer Du mig?
Naar jeg nu forta;ller Skriveren, hvor
godt Mons har gjort sine Ting, saa
kommer det ind i Forhoret med mange
Op-ha:velser og Lovtaler over
Underlens-manden, og saa teser Amtmanden det
— og saa skriver han det bag 0ret. —
Jo, jo, man maa forstaae at snoe sig; og
naar saa min Ansogning kommer, saa
skriver Skriveren en lang Anbefaiing, —
og saa skal jeg nok faa Fogden til at
give en, — for Fogden og jeg, vi staaer
! os godt — og saa gaaer det af sig selv.
— Jo, jo, man maa forstaae at snoe sig
i Verden. Saa bliver
Lensmandsombu-det i Stegten, som det nu har vaeret
siden min salig Bedstefaders Tider. Ja
ham kostede det saamen to hundrede
■ Daler i gode Penge; men dem tog han
da igjen hundrede Gange med Renter og
Rentes Renter, kan jeg troe.
M arie.
Men hvad kommer alt dette mig ved?
Lensmanden.
Hvad det kommer Dig ved? Jo för
han bliver Lensmand, des for bliver Du jo
Lensmandsmadam. Naar det legner paa
! Prajsten, saa drypper det paa Klokkeren.
Ja — saa gaaer det! Havde jeg en
Sön, saa skulde han va;ret Lensmand,
| og Du fik see hvad der blev af Dig; —
nu, da jeg ingen har, bliver min
Broder-son det, og Du bliver hans Madam.
Forstaaer Du mig nu? Jo, jo, man maa
snoe sig frem i Verden! Saa arves
Ombudet dog i lige Linie tilligemed
Odels-tomten, Gaarden 0stmoe sondre. Jeg
tager Foderaad og afstaaer Jer Alting,
Lost og Fast, Rub og Stub.
Marie.
Kjiere Fader! hold engang op at
plage mig med disse Forslag. De veed,
hvor umuligt det er mig at foie mig i
denne Plan.
Lensmanden.
Aa Prat! Du seer jo selv, det kan
ikke vajre anderledes. Ombudet maa
gaae i Arv. Forstaaer Du?
Mari e.
Det gjör det jo, naar Mons faaer det.
Lensma nd e n.
Men da kommer det ud af min Linie.
Desuden kommer Mons, naar han faaer
Dig, til at forene 0stmoe sondre og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
