Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nordre; — han bliver nresten dobbelt
saa rig som jeg. — Nu Ombudet til —
saa kan han slaae Sparto til hele
Bygden. Kanskee kommer han ovenikjobet
paa Storthinget. Jeg havde saa lrenge
önsket at komme der, men det har ikke
villet flaske sig; — aa — Död og Plage!
for alle de deilige Forslag jeg havde —
Kommer nu han der — saa kan de
komme frem endda. — Jo jo, man maa
forstaae at snoe sig i Verden.
Mari e.
Men hvad hjaelper alt dette mig?
Jeg bedommer ikke Lyksalighed efter
Rigdom eller Indflydelse. For mig maa
Mons gjerne sidde paa Storthinget sin
Levetid; men min Mand bliver han ikke.
Lensmanden.
Din Mand bliver han ikke? Det er
noget dumt Snak; forstaaer Du mig?
Hvad har Du at udsrette paa Mons? Er
det ikke en vakker Knjegt? er det ikke
en Hink en Satan ? er han ikke
Under-lensmand, og skal han ikke faae
Ombudet efter mig?
Marie.
Lad ham blive Keiser, om han vil,
det skal vrcre ham vel undet. Men den,
som skal vajre min Mand, maa i det
Mindste vide at vrere elskvaerdig i mine
0ine.
Lensmanden.
Jeg skulde bare have vidst det för.
— Du skulde Fanden ikke faaet Lov
til at reise til din Moster i Byen. Det
er der, du har faaet disse Stornykker.
— Ja vist! Jomfruen har Byopdragelse;
vi og voreLige ere hende ikke lamger gode
nok. Hun har forgabet sig derinde i en
Monsior Laps, som ingenting er og
ingenting har. Jeg kan ta;nke, han vilde
nok gjerne have Fingre i 0stmoe sondre;
— jo jo! man maa forstaae at snoe sig
gjennem Verden. Jeg kommer nok ihu
den deilige fine Brevlap, som jeg fik
Fingre i, strax efter du var kommen
hjem. »Til Jomfru Marie 0stmoe, franco«
— jo jo! og »din evig troe Wilhelm!«
— Den Brevvexling fik jeg da sagtens
forpurret.
Ragnhild (sagte).
Du skulde bare vide, hvormange
Breve der er kommen siden!
Lensmanden.
Ja, lad Du den tro Wilhelm komme
og melde sig! — jeg skal min Sandt
be-tale ham baade Franco og Banco, det
kan han være vis paa.
Marie.
De skulde ikke bryde Staven over
ham, för De kjendte ham, min Fader!
Kjendte De ham, saa er jeg vis paa,
De vilde elske ham.
Lensmanden.
Jeg er ingen naragtig forlibt Tös,
som forgaber sig i det forste det bedste
rode og hvide Springfyransigt, forstaaer
Du mig?
Marie.
Wilhelm er ingen Springfyr; han er
en god og ædel, dannet og duelig ung
Mand, agtet af alle, som kjende ham.
Lensmanden.
Ja af disse indbildske fine Byfolk.
Paa Landet duer han dog ikke mere end
en gammel Ploughest. Har han nogen
Indflydelse i Bygden?
Marie.
Nei, han er ikke engang kjendt her
af Navn.
Lensmanden.
Er han Eier af en Gaard som 0stmoe
nordre?
Mari e.
Ikke engang af en Plads.
Lensmanden.
Har han Penge paa Rente?
Mari e.
Nei, men han har Kundskaber,
hvor-med han skal fortjene Penge.
Lensmanden.
Prat! nei, da takker jeg mig de
Penge, man har, og ikke först skal
fortjene. Kundskaber? ja det er ilde for
de Stympere, som behove dem for at
leve. Kan han gjöre Dig til
Lensmands-madam?
Marie.
Det skjotter jeg ikke om at være.
Lensmanden.
Aha, Du vil være Frue, kan jeg troe.
Derfor er Mons for gemeen for Dig.
Jaja, man maa snoe sig gjennem Verden.
Men tænk bare paa, hvad en fattig Frue
dog er for et daarligt Kreatur paa Guds
Jord imod en rig Madam! Du mener,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
