Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med fulcle Glasse som vore Fiedre,
Mens Tonen hoit sig hvirvler mod Sky.
See, al Naturen er saa tyst,
Alt om os lytte maa og tie,
Mens i den herlige Hal med Lyst
Vi sjunge til din Pris, Marie!
Chor.
See, al Naturen er saa tyst etc.
Al b ek.
Ja ISrodre, ja, hun er Skaalen v;erd,
Den hulde, den livsalige Pige;
Ilun er saa skjon, saa god tillige —
Hun er saa troe i Sind og i F:erd.
Tag Glasset da og hfev det hoit!
Den hulde Moe vi det indvie,
Tomme i Klippernes Ly fonioit
En festlig Skaal for dig, Marie!
C h o r.
Tag Glasset da og luv v det hoit etc.
(Under denne Sang hav en Bonde viist sig paa
Klippen, lyttet <>g sagte igjen fjernet sig).
Alle.
Maries Skaal!
F i n b e r g.
Nu et Hurra, saa Fjeldet kan ryste.
Alle.
Hurra! Hurra! Hurra!
Finberg.
Nu imorgen er da den lykkelige Dag,
da Du seer hende igjen. Men hvorledes
mener Du, at Du vil blive optaget af
den gamle Lensmand?
Albek.
Vel ikke paa det Bedste. Han har
faaet den Idee at gifte hende med sin
Broderson, en Monsieur Mons 0stmoe,
— som skal vtere en uudstaaelig Knegt.
Finberg.
Og som Jomfruen ikke kan lide.
See, det kommer af denne Byopdragelse.
Nu, denne gode Hr. Mons skal vi vel
see at spille med. Det vil give artige
Loier.
Albek.
Mit Haab staaer i dette Punkt til
min Onkel, som skal have en Smule
Indflydelse paa Lensmanden. Rigtignok
har jeg ikke seet ham siden jeg var et
Barn, men efter hans Breve at domme maa
det voere en Mand, som man kan tale
et förnuftigt Ord med.
Fin berg.
Det var honet. Vi vil drikke hans
Skaal — han leve!
Alle.
Han leve! (de drikke). Hurra! Hurra!
Hurra!
Syvende Sccne.
De Forrige. Mons og Bonderne (liste sig
frem paa Klippen).
En Bonde.
Der sidde de!
Mons.
Bitterdod! det seer ud til at vasre
nogle desperate Karle. Hvem veed,
hvormange de alt har slaaet ihjel. Nu
frem da — og tag dem!
Anden Bonde.
Gaae foran Du Mons, Du er jo et
Slags 0vrighed.
M o n s.
Nei tak — jeg vil vrere bagefter og
see, at det gaaer ordentlig til. Gaae
Du frem, Niels.
Anden Ilonde.
Fanden tage den, som gjor — det
er ikke saa greit at have med slige
romté Slaver at. gjore. John, Du har
va;ret med for; — frem Du!
John.
Aa I ere nogle Klodsmajorer
alle-sannnen.
Finberg (til de Andre).
Nu vil jeg proponere en Skaal. Percat
Mons 0stmoe!
Mons (til Bondeme).
De tale om mig! Skulde de have
Taeften af os?
Albek, Hansen og Finberg.
Pcreat Mons 0stmoe! (drikke).
J o h n.
Nu er det paa Tiden. Lad os lobe
rask paa dem. Alle som een Mand!
F i n a 1 e.
13 0 nderne
(styrte frem med deres Vaaben).
Landstrygere! giv Jer lil Fange 1
Nu er I solgte alle tre.
Albek, Fin berg, Hansen.
Ilvad er dog det for en Armee?
15 0 n d e r n e.
Hei Godtfolk, giv Jer, vi er mange.
Albek, Fin ber g, Hansen.
Men sitg os, er I rasende?
Mons (for sig).
De Karle liar jo ingen Vaaben!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
