Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sorenskriveren.
Men der har vi jo vor lille Marie!
God Morgen ! Undskyld, at jeg ikke for
har hilset paa Dig; men for bare
Complimenter har jeg ikke for faaet 0ie
paa Dig.
Lensmanden.
Nei smukt, min Datter — og kys
Hr. Sorenskriveren paa Haanden.
Sorenskriveren.
Ih Gud bevare os! — Det tilkommer
mig at kysse din Haand ; men sorn en
gammel Mand fortryder Du vel ei paa,
at jeg heller kysser Dig paa Munden.
Vi er jo desuden gamle Bekjendte, skjont
Du i den Tid, Du var i Byen, er
ble-ven baade större og smukkere.
Mons (sagte).
Der gaaer han og kysser hende! Det
fttaer jeg aldrig Lov til. Ja — var Du
ikke Skriver!
Lensmanden.
Jeg kan nu have den Ære at
præ-sentere min Datter som Forlovet.
Sorenskriveren.
Som Forlovet? -v
Lensmanden.
Ja, jeg har besternt hende for min
Brodersön. Jeg begynder nu at blive
gammel, og saa har jeg tænkt paa at
afstaae baade Gaard og Ombud til ham.
Maatte bare han og jeg være saa
lyk-kelige at faae den höie 0vrigheds
Sam-tykke !
Mons.
Jeg veed ikke, om mine ringe
personlige Meriter og Tangenter skulde
kunne — skulde kunne gjöre mig —
duelig og værdig, skulde — æ — æ —
forskaffe mig — jeg er et ringe og
uværdigt Subject — men naar Hr.
Sorenskriveren med sin höie Formaaelse
vilde recommodere og prostituere mig
— og lægge et godt Ord ind for mig
hos Amtmanden — saa fcenlever jeg i
det Haab — at–
Lensmanden.
At det vilde kunne lade sig gjöre.
Man maa snoe sig frem i Verden. Mons
har nu idag, saa at sige, gjort sit
Pröve-stykke; han har befriet Bygden fra disse
Karle, som med sine demagogiske
Om-drev i Fjeldene har været alle rolige
Medborgeres Skræk, og jeg haaber
der-for–
Sorenskriveren.
Ja, det var flinkt gjort — og vil
vistnok være ham en Anbefaling! men
Mons er noget ung endnu. —
Lensmanden.
Jeg var saamen ikke meget ældre,
da jeg blev Lensmand, og der gaaer
nu min Datter, hun er heller ikke for
at vente ret længe.
Marie.
For den Sags Skyld har det ingen
Hast.
Lensmanden (sagte).
Vil Du tie! — (liait) Og jeg vilde
ogsaa gjerne komme i Rolighed ; det
varer vel ikke længe, for jeg lukker mine
0ine. Turde jeg derfor være saa dristig
at haabe —
Sorenskri veren.
De veed jo nok, kjære Lensmand,
at det beroer ikke paa mig —
Lensmanden.
Ikke directe, — det veed jeg; men
Hr. Sorenskriverens mægtige Indflydelse
— Maa jeg byde et Glas Madera til?
Sorenskriveren.
Tak — ikke nu.
L e n s m a n den.
Ikke et Glas Madera? — Man maa
snoe sig gjennem Verden.
Sorenskriveren.
Siden, siden. Lad os nu faa Retten
sat. Er Laugrettet tilstede?
Mons.
Jeg skal hente dem. (Gaaer).
Sorenskriveren (aabner sin Væska).
Ih — hvor har jeg nu været henne?
Der har jeg taget Notarialprotocollen
istedetfor Forhorsprotocollen. — Nu ja,
jeg faaer da afhölde Forretningen paa
löst Papiir og siden fore den ind. Nöd
bryder alle Love, og her er ingen Tid
at spilde. Har De et Par Ark Papiir?
Lensmanden.
Her er. (Lregger Papir paa Öordet.
Sorenskriveren sæfcter sig og skriver).
Marie (til Lensmanden).
Kan jeg være inde, Faer?
Lensmanden.
I >et beroer paa Hans Velbaarenhed,
Hr. Sorenskriveren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
