Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Derimod optog han paany den Virksoinhed for Folkcoplysningcn,
som den politiske Journalistik havde afbrudt. Som et Slags Vederlag for
de Penge, han modtog af Carl Johan, begyndte han at udgive Bladet »For
Arbeidsklassen«, og det vedblev at udkomme lige til hans Dödsaar.
Den eneste politiske Opgave, han i sine sidste Aar stillede sig, var
at faa den Bestemmelse ud af Grundloven, som forbod Joder Adgang til
Riget, og han udfoldede for denne Sag en a:del og varmhjertet Iver, der
har knyttet et nyt uvisneligt Blad til den 1 kuderskrands, som er slynget om
hans Minde. Vistnok oplevede han ikke at se Reformen gjennemfort; men
at den faa Aar efter hans Dod endelig blev det, skyldes for en vaesentlig
Del hans ivrige Agitation i Prosa og Poesi, en Kjendsgjerning, som har
fundet et varigt Udtryk i det Monument, som Joder udenfor Norge reiste
paa hans Grav.
Foruden dette beskja;ftigede han sig meget med historiske Studier,
der satte Frugt i flere historiske Arbeider, hvoriblandt den ufuldendte
»Norges Konstitutionshistorie«.
Mans herligste digteriske Arbeide, »Jan von Iluysums Blomsterstykke ,
blev ogsaa til under den allervaerste Miskjendelse; men forovrigt var hans
digteriske Produktion i disse Aar langtfra saa stor, som den tidligerc havde
vaeret. Han havde Folelsen af, at Publikums Iljerte havde vendt sig fra
liam. Enkelte af de Smaadigte, han dengang offentliggjorde, undertegnede
han med Maerket »Der geachtete ; det viser, hvorledes han opfattcde sin
litenere Stilling, og denne Opfatning var rigtig nok; han var lyst i Ban, og
forst da Döden naermede sig, blev Banlysningen haevet.
I Vaaren 1S44 paadrog han sig ved Uforsigtighed en uhelbredelig
Lungesygdom, og efter vel et Aars Forlob lagde den ham i Graven.
Under den lange og afkraeftende Sygdom fremtraadte hans Personlighed i det
allerskjonneste Lys. Skjondt han heller ikke nu var fri for Sorger, idet
han f. Ex. mistede Grotten paa Grund af Gjaeld, han havde paadraget sig
ved en langvarig Proces, bevarede han dog sit freidige og barneglade Sind
lige til det sidste. Trods Smerterne arbeidede han utraettelig; »Skabelsen,
Mennesket og Messias* blev omarbeidet fra forst til sidst; han skrev sine
Livsskitser, »Hasselnodder«, hvori han skuer tilbage paa sit tidligere Liv
med et lattermildt Humor, der leder Tanken hen paa alt andet end Sygdom
og Dod; han digtede »Den engelske Lods«, frembragte en Raekke herlige
lyriske Digte, der viser, med hvilken bcundringsvaerdig Tryghed og Ro han
saa Doden ind i Ansigtet, og holdt netop paa at fuldende Skuespillet
»Fjeldstuen«, da Dödskampen bogstavelig talt rev ham Pennen ud
afHaan-den. Den sidste Tid af hans Liv er noget af det Skjonneste og mest
Op-hoiede, man kan taenke sig.
Under hans Sygdom veg Misforstaaelserne, og Hadet forstummede.
Hans gamle frafaldne Venner forsonede sig med ham, og den hele og
ube-tingede Anerkjendelse, som det tidligerc ikke havde lykkedes ham at erobre,
blev ham nu i rigcligt M011 tildel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
