Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kun er den syge Nasring for din Grublen,
dens Dugg, hvoraf den voxer i sin Skygge,
og Verdnerne kun sammenrullede Gaa-
der —
se, Phuniel, de andre glade Aander,
ja selv Akadiel, Aanders Försleblevne,
ved hver en nyskabt Jord sig fryde,
som om den var en Blomme sprungen ud
i Skaberens Spor paa Farten gjennem
Altet.
Thi til Lyksalighed de skabt den vide.
Og glem ei, Phun-Abiriel, at almregtig
Algodheds milde Sol fremkaldte J )ig,
en Aand, af Stov, en Aand, der leve skal
om Verdnerne som Blomster visne hen,
og at almregtige Alviisdom var
den milde, men dog kjcempestterke, Strom,
der rev dig hen som blinde Ero, der hist
til Skud og fjernere til Palme bliver!
Phun-Abiriel.
Erindringen jeg ene har.
Deraf jeg lever, Dyret liig af Drov.
O h e b i e 1.
Er den ei alle Aanders Kundskabs Hjerte?
Som Legemet om Hjertet, deres Viden
rundt deres forste Vierens Minder voxer.
Det förste Ord, i Moders 0re gjemt,
i Aanden staaer endnu som friskt ned-
skrevet,
og i din forste Tanke diede
og greb du alt Udodelighedens Barm.
Alen se, o Phuniel, i Verdens Skue
er Kundskab, de Udodeliges Nsering,
i maallos Rigdom frem for Aanden lagt;
og med hans Kundskab oger sig hans
Magt.
Som Tvillingbarn, der af Omfavnelser
sin Vaext og Lighed synes at erholde,
de voxe i hinandens Ild og Lys,
saa Evigheder blive dem for snevre.
som Barnedragt for Ynglings Skulder
glider.
Og hans Tilvasrelsers Erfarings Dynge
beständig voxer; den er Aandens Bjerg,
hvorpaa sin Viisdöms Borg han bygger, og
hvorfra han Verden viden overspeider.
Phun-Abiriel.
Hvad najrmer sig vel ad Uendelighed ?
Hvad bringer denne Stirren ud i Rummet,
den Eviges Tankekreds, liden stum Be-
undring?
Og ned Beundring knuger, ei oplofter.
Oh e bi el.
0 den ei Aandens Kjajrlighed og Offer
til Ham, den Evige!
Phun-Abiriel.
Et dovent Leje
den er, hvor alle Krajfter sove ind.
Men Phuniel har reist sig derifra.
Ind i sin Evighed han stirrer vaagen.
Oh e biel.
Speid ikke efter Gud! Va;r glad som
Barnet!
End er du kun blandt Aanderne et Barn.
Find Leeg for 0jet i Hans Verdners
Skjonhed!
Haab alt af din Udodelighed, der saae,
skjondt ung endnu, jo \’erdner at forgaae!
Phun-A biriel.
End Barn blandt Aanderne er Phun-
Abiriel:
Var ei hiiri Klode, der saa rodlig flammer,
min Vugge, hvor jeg vaagnede imellem
vidunderlige Dyr og Planter? Den
var Legepladsen, hvor jeg voxed frem,
indtil jeg kastede, som Ormen Hammen,
den smukke Sandsedragt som mig om-
hylled,
og som en Slange, nögen som en Lynild,
kom frem af Mulden her i Rummets 0de.
1 >a endte jeg min Barndom.
Ohebiel.
Lign da heller
en trodsig Yngling, Phuniel!
Phu n- A biriel.
Ja, hvi seer
jeg ei min Fader:
Ohebiel.
Phuniel, seer du ikke
hans Klaedebon nedrullet over 1 )ybet:
dets morke Folders Balgen i dets Dampe?
i Stjernebuen Perlerne i hans Belte?
Og naar hans Digt, Alverden, du har lasst,
og fattet den Alkjrerlighedens Hoisang,
da haab og tro, du vil hans Aasyn see!
P hun-Abiriel.
Til HaabetS Siv sig ogsaa Aander Irene?
Og Troens Regnbu-Solskjoerm, som vi bar
engang, som Stövets Konger, over Hov’det,
og som Bedrag’re Svoer var rette Himmel,
at ei Fornuften vild sig skulde flyve,
naar over sig den saae den fri og sande,
mens blodige Sener endnu la?iiked den
til Mulden — skal den Aanderne bedaekke:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
