Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men kom til Jordans tause Bred
ej Verdens store Frelser nedr
Sligt Nil og Frat ej hændte.
Velan! lad Jesus komme selv
til dine Dages stille Elv!
Hvor godt, om tyst de trilled,
naar de kun bar hans Billed!
Hver Morgen kald ham ! Uden Glands
den linder ej i Navn som Hans.
I det begynd din Gjerning!
Da har, oni uden Bram den er,
den Storhed nok for Ham, der seer
paa Tingens Aand og Indre,
ej paa hvor den kan tindre.
Den Elskedes Overfart.
— Tys! det pladsker over Vandet.
Det er Hende! Det er Hende!
Hendes Forbud er alt landet:
denne glade Angst for hende.
Aaretakten kan jeg kjende:
uden Regel, uden Lag,
som mit eget Hjertes Slag.
Bolge! Bolge! skyd bagefter!
sikkert, men med milde Krrefter!
Ellers med mit Blod jeg pletle
vil din rene Barm, og trrette
med mit Liig din Flugt den lette.
Selv vil jeg i Stormen boe,
at dig aldrig undes Ro.
Hulde Stjerne, over Vigen
maa du trofast lyse Pigen.
Er ei hendes Blik dit eget:
har, i Eva-Aasyn prreget,
dog ei Jord ei Himmel svegetr
Kan du hade egen Ild:
frygte den, der er saa mild:
Ve dig, om du kunde svige
Baaden med den unge Pige!
Skjandt du straaler i det Hoje,
Hevneren min Bon skal boje.
Som den Dodeliges 0je
Han kan dig udslukke brat,
gjore al din Glands til Nat.
Lyser Du med trofast Styrke,
da jeg evigt Dig vil dyrke.
Jeg Bassin vil Kilden brvde,
mine Blomster duggbegyde,
at jeg Speile nok kan byde
Dig og Hende, der saa liig
er i Blik og Reenhed Dig.
Smukke Skyer.*)
Se hist, min Elskede, hist, hvor Dagen
| til Hvile lregger sig paa Skarlagen,
hvor Solen dalte
blandt Skyer gyldne og purpurmalte!
Se der i Vest
i hine svömmende skjonne Lande,
först der, kan hsende, sit Yuggelofte
vil Skjrebnen sande,
at jeg, din Elsker, skal blive Priest.
Den Straale hisset i Luften jaget
er Kirkespiret, hint Gyldne Taget!
Hint Violette
derudenfor er en Blomsterslette.
De morke Lag,
af Straaler brudte, er Lunde dunkle,
hint Rode Hjemmet. . . o se, hvor
Vind-verne gyldne funkie!
Vi kunde v re re der end idag!
Din Guitar vil paa sin Plads at hrenge
du finde, Elskte, med Straalestrenge.
Og dine Blommer
i Vindvet hilse dig, naar du kommer.
Derudenfor
i Leg paa Engen sig himmelfödte
Smaaengle tumle, for hvem ei
moderlig Smerte blodte.
.. Dit Hjerte foder, o en er vor!
Omkring os, Elskte, i glade Skygger
en salig Menighed boer og bygger,
hvor henrykt Folket
min Lrere seer i dit Aasyn tolket!
Dit Klredebon
de kysse Alle med Sammenstimlen
*) Om Anledningen til dette Digt se Henrik
Jiegcrs Biografi af Wergeland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
