Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men Stormen rer forleden
to friske Blade los.
(Den vilde nok i Vreden
ta’t Eegen med tilsjos.)
Hvor hojt dem Stormen slynger,
de modtes under Sky.
» Hvorhen: ■ det Ene synger.
»End Dur hvor vil Du flye:«
»Jeg agter mig at sasnke
hist paa den friske Grav.«
Jeg vil mig laenger trenke:
hist over Sflndenhav.c
Min Tunge lydt skal tale;
thi tyst er Norges Sorg.«
Jeg vil paa Kisten dale,
man brer’ til Jarlens Borg.«
Jeg soger Frihedsmanden;
Du en Aristokrat.
Jeg Hjertet, Du Forstanden.
Bedst at vi skilles ad.«
»Men nrevn mig Jarlens Mage
i at udove Godt,
og trel de glade Tage,
som voxe rundt hans Slot!«
Jeg soger Bravheds Hjerte;
Du Klogskabs Pande kold.« . ..
sSe, Norge staaer med Smerte
ved Jarlens vendte Skjold!«
»Farvel! Endskjondt vi gro’de
i Ira den samme Q vist,
to Hjerter i os bo’de« ..
»I.ad Doden bryde Tvist!«
Og Bladene sig skilte;
Til Holst’s Grav flöj et.
Mod Syd det andet ilte:
til Wedels Kiste det.
Be begge a:dle vare,
De B0rn af samme Qvist.
Kun — Tvende Eet ei vare.
Men Doden bryder Tvist.
Mig sel v.*)
Jeg i slet Lune, Morgenblad: Jeg, som kun behover et Glimt af Solen
for at briste i hoi Latter af en Glaide, jeg ikke kan forklare mig:
Naar jeg lugter til et gront Blad, glemmer jeg bedovet
Fattigdom, Rigdom, Fiender og Venner.
Min Kats Strygen mod min Kind udglatter alle Hjertesaar.
I min Hunds 0je sa:nker jeg mine Sorger som i en dyb Brond.
Min Vedbende er voxet. Didudaf mit Vindu liar den baaret paa sine brede Blade
alle de Erindringer jeg ikke bryder mig om at gjemme.
Den forste Foraarsregn vil falde paa Bladene og udviske nogle trolöse Navne.
De ville falde ned med Draaberne og forgifte Regnormens Huler.
Jeg, som teser Henry kkelser paa hvert afCentifoliens, den Vaargaves, hundrede Blade,—
mig skulde en slet Avis bringe til at qvsele en Sekund med .Ergrelse ?
*) Skrevet som Svar paa en polemisk Redaktionsartikel i »Morgenbladet«, hvori det
blandt Andel heder, at -1 ir. \Y. for Tiden er opirrtt og i slet Lune«. (II. Lassens Anm.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
