Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa vil i alle Norges Sjele,
0 Salige, Du see forklait
dit Billed, det jeg maatte dele,
men som jeg har saa tro bevart.
Dog vil min Kjrerlighed jeg maale
med Alles i det hele Land.
Deri jeg skinsyg ei vil taale
1 Norrige min Ligemand.
Det er min frie Ringheds Hreder,
en Glnede i min Sorgefest,
en Blomst paa mine Sorgekteder,
at jeg har elsket Kongen mest!
Min Moder.
Skjondt kun dunkelt — ved en Hvisken,
som de fine Grresstraaes Zisken
under Vindens Gjennemfart —
i en Drom mig aabenbart,
er det dog ei meer en Gaade,
som mig Hovedbrud forvolder,
hvor min Moder sig opholder
efter Aandens fri Behag,
siden hiin den Rredslers Dag,
da vi miste
maatte selv det Allersidste
i den sorte krandste Kiste —
da vi saae med sortnet Blik
hvor den dybere alt gik:
med bedovet 0re horte
gjennem tunge Fald af Muld,
at vor arme Fars forgrredte
Smerte raabte paa »Alette«; —
saae med 0ine graadtilslorte
Graven voxe hurtig fuld,
at i Sandets lose Spil
Hojen ligesom sig rorte
indtil den blev klappet til.
Siden d a sit Paradiis
har hun sagt hos sine Kjoere,
gjsestende dem skifteviis,
Alle hende lige nrere.
Oftest hos vor kjrere Far
sidder hun ved sovnlost Leje;
ofte folger
hun de Eensomhedens Veje
langs den skjonne Vormens Bylger,
som saa kjrer hans Tungsind har.
Naar hans Sorg hun ind har dysset,
flyende hans Pande kysset
med et horligt »fra Alette«,
hun, den ommeste af Modre,
soger sine Born, de spredte,
upartisk og ligelig;
dog af Sostre og af Brodre
forst den Forstefödte: mig!
— — Gjor Blaakammeret istand!
Det skal nu min Moders viere,
Navn af hende altid béere.
Friske Blomster snet i Vand!
Roser, som hun elsker saa,
altid skal i Vindvet staae;
Bogen, soni hun ei fik endt,
ligge skal paa Bordet vendt,
med det hornindbundne sta;rke
0jenglas deri til M;erke;
Strikketojet ligger hos
| (derpaa var hun Virtuos);
og ved SofahjcSrnet maa
hendes Skammel ikke fattes.
Alt med hendes Minde paa,
som om det var indbrodert,
. som Relikvier skal skattes,
Stort og Lidet lige kjrert.
Hendes Jomfru-Silhouette,
fra den Gang hun Christianssands,
Fodebyens, Skjonhed hedte,
smykket med en liden Krands,
gjort af nogle morke Kviste
tagne ifra hendes Kiste,
under hendes Speil skal findes.
Og paa Vaeggen ligefor
viser et Portrset — det sidste
Hende, som her stundom boer,
! skjondt jeg hendes smukke Trrek
meget meer livagtig mindes
end til Lnerredet de bindes,
hvorifra de blegne vrek.
Noglen stikker jeg i Lomme.
Did maa ingen Fremmed komme.
Heller end jeg det vil lide,
skal det hedde, at der spoger.
Men hver Dag ved Middagstide,
naar som herligst Lyset flammer,
jeg min elskte Mor besoger
der paa hendes eget Kammer.
Og som for, da jeg det pliited,
allerforst jeg bringer Hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
