Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skede. Men Katharina var ikke længer
imellem dem. Ve, Ingen af dem har
Katharina !
Det var en skrækkelig Sekund, og
dog var den foregaaende, da de vilde
Krigere viste sig i Dören, rædsommere.
ÿ
Langt bort vare de to Reddede
slyn-gede. Lykken er Ulykkens Luner. Adrian
vaagner. Det var Nat. Wallonernes
Værk var fuldendt: Intet tilbage afByen.
Kun den af Nattekulden nedslaaede Rog
laae som en blaahvid Sjo over Tomterne.
En mork Skikkelse bojer sig over den
Gamle. Han kjender Spanieren paa 1
Hjelmfjederen, og trækker gysende
Vaa-benkappen, som Denne af Medlidenhed
har bredt over ham, over Hovedet.
Stjernerne blikkede roligen ned, somom
Intet var passeret, og Froerne sang i
Kanalen, der sneg sig langsomt hen
gjen-nem Sletten. Kun Storkene syntes at
sorge; thi de stode sammenflokkede ved
Bredden med Plovederne under Vingerne.
Ogsaa deres Reder vare brændte.
Om en Time dagede det alt.
Storkene ere alt flojne, da Spanieren ryster
Adrian vaagen af en Sovn, der lignede
Doden saameget, at den ikke engang
aandede. »Var Hun din Datter, Gamle:«
sporger Alonzo med huul Stemme.
»Hvem:«
-Hun, Gamle! la querida del cielo!
Du saae det og maa forstaae mig.«
Jeg havde fem: Klara og Katharina
og...«
»Katharina; ingen Anden mener jeg.
O mea car Uta!“
Den Gamle leer ham op i 0jnene.
»Madonna! Han er vanvittig. Gamle,
Gamle, saa saml dog dine Tanker.«
Adrian leer endnu voldsommere.
Kri-geren gyser.
Var hun det ikke, var du ikke
hen-des Fader, men kun den kjetterske Præst,
som skulde vanhelliget hendes Hoved
med din Velsignelse, jeg künde slænge
dig ind i den glodende Aske; og c’et
vilde være en Barmhjertighed.«
Den Vanvittige stirrer paa ham og
kryber sammen.
»Ve mig,« mumier Alonzo. »Jeg
har mistet mit Ideal, som skulde have
ladet Alonzo de Tobar overgaae Esteban
Murillos. Men varer en guddommelig
Aabenbarelse l»nger? Jeg vil ile tilbage
til Spanien, og i et Kloster bede Himlen
at gjengive mig hendes Billede i
Erin-d ringen.«
Den Gamle stirier endnu, efteråt
Kri-geren forlrengst er borte — Han, der
iler som rasende over Sletten, og som
vilde blive hiengt med alle sine
asrgjer-rige Malerplaner, om han stodte paa
Eskadronen, hiin morke Linje, der
be-vasger sig hist henne under Horizonten
som Skyggen af en Sky.
Ha, der opdage de ham.
Eskadronen spreder sig. Jagten begynder efter
en Efternoler og 1 )esertor. Men den
trofaste kloge Hest, som sogte og fandt
sin Herre, tager Tojleme til sig for
ogsaa at frelse ham, og saaledes undviger
Alonzo Michael Tobar, han, der
blev den store Bartolomeo Esteban
Murillos’ heldigste Efterligner. Men det
Vaerk, som giver ham en Plads imellem
Spaniens Malere, er en Santa
Kathari-nas Trolovelse«, hvori han er original,
og som tvister med Murillos’
verdens-berömte om Palmen, samt en Families
der ikke giver Velasquez’s meget efter.
Idetmindste har den alle de sode
Ansig-ter i Adrians Familie.
Men hvem kjender Alonzo de Tobar:
Hvem kjender engang Spaniens Storhed,
Spaniens geniale Storhed, som det
be-sidder fordi det har vidst at bevare sin
nationale Individualitet? Verden kjender
kun Storheden af dets Ulykker.
III.
Gamle Adrians Blomsterbed.
Aar ere ruridne. Der staaer en Hytte,
hvor Priesteboligen stod. Eensom staaer
den der uden Naboer. Omstrejfende
Medlemmer af de Faa af Menigheden, som
fik flygte, have bygget den for sin gamle
Prrest, som de fandt imellem Ruinerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
