Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Velsignelser i Munden
og en Smerte for din Smerte,
og et Taaredrvp for Yunden,
Taarer af balsamisk Gliede;
thi jeg ogsaa dig liar funden:
Ingen mangler i min Kjrede.
Alle ere jo tilstede
saa lyslevende og sande,
at jeg ikke kan forblande
Sandheds Syn med Sandheds Skin.
Thi det svrerges i min Sjel,
derpaa mine 0jne bande,
kjendende jer altfor vel:
Blomsterne ej skulle vrere
eder blot i Fantasi’n,
eder, mine Born og Viv,
men forvist de Eder ere,
Eder ja til Sjel og Liv,
Eder ja i Ansigtstrrek,
Ejendommelighedssind,
Karakterens tbdte Mine,
Smilene, som prrege ind
sine sommerfuglefine
Spor, idet de flygte vrek.
Og jeg horte eder tale,
hvis min Sands ei laae i Dvale,
hvis ej Dodens Gravmos alt
spirede i Orets Spalt.
Men livad mere Sands beh0ves?
Ojet seer, om Oret döves;
Alt er blomstret frem igjen,
Alting som i gamle Dage: —
dugget til af Himmelen,
giver Jorden det tilbage,
Alting som i Bryllupsstunden,
da min Lykke folded ud
alle sine Hjerteblade,
spredende sin Krones Straaler
mere ud end Himlen taaler,
da dens modne Blomsterskud
hojere mod Skv var runden
end de Himmelske tilläde,
just i det Moment den brast
paa den vrede Almagts Bud
ned med Flammerne i Grunden,
og foer hen med Gnistens Hast.
Derfor — o er det Sekunden,
atter nu med Liv begavet,
frem af Tidens Breger runden,
da min frydberuste Lykke
blev i Rredslerne begravet,
som i denne sig fornyer?
Derfor mangle heller ikke
Flammerne, de rode Skyer
fulde af Dremoners Blikke,
bragende af Helveds Latter.
. . O der glode frem de atter.
Ve mig! frels! . . O freist er Alt,
siden over er Sekunden,
da, sig borende i Grunden,
Taarnet bnendende nedfaldt.
Derfor denne Tulipan,
(regte »Admiral Enkhuisen )
som sit Flammedyb bedrekker
fuldt med hvide Emmers Flekker,
ikke er, men kun betyder,
Huset, da det stod i Brand,
og den Valmu’ der, som skyder,
pralende med Flammer ziret,
over Bedet, den er Spiret,
da det svimlede og faldt.
Denne Zwiebel dunkelrod,
(»Admiral van Liefkenshoek )
liig en Nat i Luer sat,
liig et Baal med Nat bemalt,
Duden livlig, Livet dod,
fyrig-kold og kraftig-mat,
liig en netslort Kjaempestyrke,
tryllebundne Dremonshu,
den betyde skal hin morke,
gaadefulde, fromme, vilde,
barske, milde Spaniol,
som i Rredselsstundens Nu
turde sig mod Skaren stille,
somom Helved han befo’1:
Han med Dommen paa sin Pande
halvtens ud af Naadens Skrivt
i et herligt Trrek udslettet,
Han med Lidenskabens Brande
sydende i Smertens Vande,
med sit Smiil af Kummer mrettet,
fuldt af Honning og af Gift.
Og ved Siden se Uhyret,
se hans vilde Kammerat,
se den rasende Soldat
i en dobbelt, guldbaldyret,
i tigeröjet Flojelsblomst —
Han, hvis Rredselsid blev styret
kun ved Dodens Mellemkomst!
Disse farvelose I.uer,
I denne Flamme, som ej hviner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
