Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sikkerhed; men jeg ivajrksatte Retiraden
gjennem Hovedgaden, hvor jeg da ogsaa
fik mit Rap.
Jeg syntes at lugte gamle Hansens
Huusbagsbröd. Endnu svaevede
For-bandelsen over Dens Hoved, som havde
givet Anledning til deres Krainkelse.
Lugten vakte min Skar])sindighed.
Jeg fandt, at min af Hs. Mt.
sanktio-nerede Uniform var vel saa fornaermet
som jeg selv, og jeg besluttede, at bringe
Höistkommanderede den samme Nat som
Krigsbytte eller et Slags Trofce. Oprigtig
maa jeg ogsaa tilstaae, at jeg var
mis-fornojet med Kjolen; thi saa fiin og smuk
den var med sit gronne Broderi paa
Flöjel, havde den dog ikke opfyldt
nogen anden af sine Hensigter, end den
sletteste, den at gjöre Opsigt, siden jeg
var den Eneste som bar den. Men
hverken havde den erobret nogen Piges
Hjerte eller skaftet mig det Navn af et
Exemplar paa en Student, som den for
min Tid havde skaftet en gammel
Student, der aldrig bar andet Kjoleplag
saakenge han laa ved Universitetet.
Som besluttet saa gjort. Ferskt skulde
Spoliet vaire. Klokken kunde da va;re
saa omtrent Et om Natten, da jeg
be-fandt mig foran Vedkommendes Port
med Uniformen i en Kurv med vedlagt
Brev. Porten forekom mig gik op af
sig selv ved et Maskineri, og jeg
van-drede nu op og ned i Gaarden, indtil
jeg endelig besluttede mig til at sajtte
Kurven i en Trap indenfor en Dör, der
syntes at före til Vaerelserne.
Men jeg blev slaaet tilbage af et
overordentlig skjönt tragisk Syn: en
maje-stajtisk Dame med langt sort oplost Haar
over den hvide Natdragt og en
Kandelaber i Haanden viser sig i Dören ovenfor
Trappen. »I Guds Navn, hvad er detr«
raaber hun. »Tag det! Tag det igjen!
O ulyksalige Nat!«
Jeg adlod ojeblikkelig. Lady
Mac-beth (som ogsaa var smuk) kunde ikke i
have udövet en sta;rkere Indflydelse paa
mig.
Om Morgenen maatte min Oppasser
afsted med Kurven. Han blev först
af-viist, og, da han kom igjen, truet med
Prygl, som rimeligt kunde viere, dersom
han kom igjen. Jeg fik da fat paa en
ny Oppasser, som svoer paa, at han
skulde blive kvit Kurven. Og han blev
det, men just ikke ved egen Fortjeneste.
I den Tanke nemlig, at
Hoistkomman-derende boede i den saakaldte
Stifts-gaard, som var den svenske Statholders
Residenz, gaaer han did og saitter
Kur-ven udenfor Hs. Excellences egen Dör.
Den Forste, som kommer, er
Hoistkom-manderende, som kjender Kurven igjen
og selv bierer den ind til Hs. Excellence
med det Raab: »Her ser Deres Exe.
Toppen paa al Uforskammethed.
Fire-gange har den vjeret hos mig, og nu
vover Udsenderen ogsaa at tilsende D.
Exc. den.«
Gamle Platen var en besindig Mand.
Han bemcerkede ganske rolig: »Der er
et Brev med. Lad see!« Og saa satte
han sine Briller paa, og rakte Generalen
Brevet med de Ord:
„Bet er till Er!“
Dette er kommet udfra det svenske
Statholderhotel. Man sagde, at saa
Me-get kom derind, Noget kom altsaa
ogsaa ud derfra.
Udpaa Hösten spurgte en Politibetjent
mig paa Gaden, om jeg havde noget
imod, at en sort Kjole, som var eslet
Hoistkommanderende, men som heelt siden
havde hensiddet paa Raadstuen, blev
givet en fattig Konfirmand.
»Naarvaerendé Ejer, Den der har
vun-det Kjolen fra mig, faar afgjore det,«
svarede jeg. »For mit Vedkommende
finder jeg Ideen smuk.
Mystifikationer.
I.
Dansken.
Intet maatte forundre mig meer, end
en Dag i 1836 fra min Seng, hvor jeg
laae syg, at see Hr. Kopist Haakon
Pindes Pergamentansigt stikke ind ad
! min Dör. Han var en af de grundigste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
