Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magt, og ud af denne Folelse springer saadanne smaa Mesterverker som
Raad for Uraad , der er en rolig Trodsen af alle Yanskeligheder, og Dyre
Vaa«, der er den overlegne Foragt for den massive Styrke. »llellig Olaf«
med sin mage lose Rhytme er en Hymne for Aandens Seier over Massen, og
hvis man nogensinde kan bruge Udtrykket, at Kampen har lutret sig til
Takt, saa er det her.
Ikke fuldt saa hoit som i sine Romancer kommer Digteren, hvor
han traeder Folkelivets Stof na;rmere, hvor han gjennem prosaisk
Fremstil-ling soger at gjengive dots Nutidstraek og daglige Tale. Her mangier han
Samlivets Betingelse, og Romancens Fjernhed og Frihed kan her ikke
hjielpe til at drekke denne Mangel. Han er ligeoverfor Bonderne den
aand-fulde, sympathetiske lagttager. Hans Folkelivsbilleder i bunden Stil maler
glimrende den norske A and; men man savner i »En Sjel i Vildmarken« og
i Vasdrag og Skovmarker« den norske Kolorit. De naevnte Arbeider
er forovrigt i andre Henseender merkelige. »En Sjel i Vildmarken udtaler
en Sympathi med Ensomheden, der gramser til det Eneboeragtige, og i
»Vasdrag og Skovmarker har Digteren gjort en poetisk Studiereise
gjen-nem Skovdybet, der er aandfuld og interessant, men lidt overkesset med
artistiske Iagttagelser. Man ser hvert Oieblik Kunstneren, og dette
for-styrrer det umiddelbare Indtryk af Naturen. Fastere er de glimrende
Billeder fra Bergenskysten 1842). Er det for dristigt at soge en af Grundene
hertil i den Omstanidighed, at DigterenS Erindring her har bevaret det
Vaese-ntlige, at hine »Billeder« hviler paa Barndoms eller Ungdoms
Indtryk og ikke paa en reflekterende Kunstners Observationer?
Med vestlandske Kystbilleder blev Welhaven ncmlig i sin Barndom
og Ungdom fortrolig. Han er födt i Bergen den 22de Decbr. 1807 og Son
afPresten Johan Ernst Welhaven, hvis Fader var fra Ribnitz ved Rostock og
Klokker ved St. Maria; Kirke i Bergen, saa at baade Fodeby og Afstamning
for-tjener at noteres; det er da ogsaa andetsteds blevet tilstra;kkelig fremhaivet, at
medens Henrik Wergeland er af norsk Bondeslegt, er den Digter, der haevder
Förbindelsen med den fremmede Kultur, Sonneson af en Tysker og udgaaet
fra en B}-, hvor Paavirkningen af fremmede Nationer havde va;ret sterkere
end noget andet Sted i Norge, en By, der vel ligger indestaengt mellem
Fjeldene, men som dog kun existerer i Kraft af den Havets Verdensvei,
der forbinder Nationerne. Welhaven blev Student 1825, studerede i nogen
Tid ’1 heologi, men tog ingensinde Embedsexamen. I lan havde — som vi
har seet — paa en anden og vegtigere Maade dokumenteret sine Evner, da
han i 1840 blev konstitueret som Lektor i Filosofi ved Kristiania Universitet.
Egentlig videnskabelige Aktstykker fandtes der jo ikke blandt disse
Dokumenter, og dette har vel Digteren maattet hore. Der ilndes ialfald i
Nyere Digte« 1845) et Digt, der syntes at besvare saadanne Indvendinger;
det er Digtet Kalchas«. Kalchas, den af Zeus med Seerkraft benaadede,
hvis Plads var blandt Kongerne, han, som »havde gja;ttet Himlens Gaade«,
— tager »til Förändring« sin Vandrestav i Haand og drager til Kolophon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
