Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad vilde Seeren i Kolophon:
Der stod Apoll med Midas-0rer,
og Monstret for den lrerde Dumhed,
Mopsos, var Gudens Prest.
Did vandred Grreker-Folkets Forer,
og der han slagen blev med Stumhed,
og kom tilkort ved Seer-Gudens Fest.
Thi da han stod i Tempel-Lunden,
kom Mopsos med sin Flok, og vilde
ransage forst hans Lasrebrev;
og Kalchas havde Smil om Munden,
og tienkte, det var altfor ilde,
om nogen Mopsos ham fra Templet drev.
Men Kalchas kommer til at staa fortabt, beskjaemmet; i
Visdommens Rudimenter« — saaledes som Mopsos fremstiller dem — er han kun
lidet hjemme; han kan hverken sige, hvor mange Frugter Figentrasets, af
Lovet skjulte Kviste baarer, eller hvormegen Yngel den draegtige So har.
Man maa naturligvis v a; re varsom og ikke kegge for megen Vegt
paa det Subjektive i dette Digt; men en Ting synes uomtvistelig: Kalchas«
udtaler en betydelig Digters masgtige Selvfolelse ligeoverfor Hjernér, der
foler sig ham overlegne, men som efter hans Mening kun har den Fortjeneste
at vaere begede, saa at alting hienger fast i dem. Ligesaa uomtvisteligt er
det, at denne samme Digter har skjamket Videnskaben et Verk, som
ved kritisk Finfolelse, ved aandfuld og stilfuld Fremstilling haevder en saare
hoi Plads inden en Gren af Literaturen, der hos os kun sparsomt er
re-prassenteret. Det er »Ewald og de norske Digtere«. Iler har han udforlig
paavist »Betydningen af det norske Selskabs Opposition mod den Ewaldske
Poesi« og karakteriseret »en Digterraikke«, der spiller en saa merkelig Rolle
i vor Literatur og i vor Historie, fordi dens Maend var vor Selvstaendiglieds
Forlobere og ved sin Virksomhed i hoi Grad naerede den Selvfolelse, hvoraf
vor Frihed .i 1S14 udgik.
Hermed maa denne lille Skitse vasre afsluttet. Vi tilfoier kun, at
Welhaven i 1S46 blev Professor, i 1860 (:>: 1859) udgav »En Digtsamling-, i 1868
sine »Samlede Skrifter . og at han i Oktober 1873 ved Doden blev béfriet for
svaere Lidelser. I > Samlede Skrifter« szetter han soin Afslutning paa sine Digte
Epistelen til en nerfaren Digter (1855). Han har allerede i 1S39 sunget
om Nattergalen, at »Ingen freder hans sidste Blund, og Ingen har delt hans
Kummer«. I Epistelen dvaeler han nu udforligt ved den strenge Kunstners
isolerte Stilling; han synger for de Faa, Mamgden er ligegyldig for Künsten.
Denne triste Betragtning, der s;erlig passer paa et norsk Publikum og en
Welhaven sk Digtning,*) hat imidlertid ikke liavt Plads lor et lysere Mo-
*) Sammenlign Lassens Af handling om Welhavens Digte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
