Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sank han paa Knce for den boiede Lilje,
bortkyssed Taaren, der svulmer og brren-
der,
lagde sit Liv i de deilige Hamder.
Natten er omme, og Stjernerne slukkes;
smilende Drömme i Halvlyset glide,
gjögle om 0iet, der sagtelig lukkes.
Ak, skal him daares, og ömt ved hans
Side
sige ham Alt hvad hun nys maatte lide:
Moderen kommer, og holder for Lampen,
ser paa sin Datter med vaarlige Minder.
Vrek hende ikke! Hun hviler fra Kampen.
Moderen böier sit Hoved, — der rinder
Taarer endnu paa den Sovendes Kinder.
Svindende Haab.
I Efteraaret,
naar Morket falder ind,
da aabnes Hjerte-Saaret
hos mangt et halvlaegt Sind.
Men sortest Morket kommer
og gjor beklemt,
naar ingen Krands af Blommer.
fra Gtedens Tid er gjemt, —
naar Vaar og Sommer
var taaget og forstemt.
I Vaarens Kulde
vi skabte os en Tröst
ved Tanken om den hulde
og lange Sommerlyst.
I Somrens ode Dage,
i Regn og Blrest,
vi standsede vor Klage
og vented Hostens Fest;
den stod tilbage
som vor Forhaabnings Rest.
Nu kan vi sige
vort lyse Haab Farvel;
nu snart i Nattens Rige
indkogles Norges Fjeld.
I stride Taarer badet,
kun halvt i Flor,
faldt Georginebladet
i denne Host til Jord.
Vort Haab har ladet
sit Liv i dette Spor.
Ja, Norden kjender
dog dybest Haabets Art:
hvor vidt det Vingen sprender,
naar Fjeldet synes klart,
og paa hvor arme Kviste
dets Bolig er,
naar alle’Blade miste
det karske Farveskjajr.
Ak, det vil friste
som Fuglen Livet der.
Som den maa lede
omsonst paa mangen Kyst
om Plads til Ly og Rede
ved Klippens haarde Bryst,
saa gaar fra dunkle Egne
vort Haab mod Sky,
og soger allevegne
et Solglimt og et Ly,
til det maa segne
I Vinterveirets Gny.
Kalchas.
Af Zeus med Seerkraft benaadet,
drog Kalchas med Hellenerfolket
paa Tog til Troias Undergång.
Blandt Konger var hans Plads i Raadet,
og Guders Vilje har han tolket;
hans Ry er stort i Mieonidens Sag.
I Aulis, hvor den gr;eske Flaade
af Artemis blev lukket inde,
og fsengsledes af Storm og Veir,
der har han gjettet Himlens Gaade,
og givet Toget blide Vinde,
og fort det did, hvor Heltene slog Leir.
Og da Apollons Pil i Vrede
fra Buen flöi med rredsom Tone,
og sendte Dod til mangen Helt,
da var i Nöden Kalchas rede,
og kunde Gudens Harm forsone, —
og Pestens Parcer veg fra Skib og Telt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
