Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og i et sindrig tolket Billed
han spaaet har for Priams Rige
den jammerfulde Tiaars-Frist;
og med Odysseus har han stillet
paa Sletten den forfrerdelige
svrerdfyldte Hest, der seirede tilsidst.
Derpaa forlod han Kampens Scene,
og gik fra Flaaden, til Förändring,
og tog en Vandrestav i Haand.
O Kalchas, hvilke Anstödsstene
har Du dog truftet paa din Vandring!
Hvad vilde Seeren i Kolophon?
Der stod Apoll med Midas-0rer,
og Mönstret for den lrerde Dumhed,
Mopsos, var Gudens Prrest.
Did vandred Grreker-Folkets Förer,
og der han slagen blev med Stumhed,
og kom tilkort ved Seer-Gudens Fest.
Thi da han stod i Tempel-Lunden,
kom Mopsos med sin Flok, og vilde
ransage först hans Lrerebrev;
og Kalchas havde Smil om Munden,
og trenkte, det var altfor ilde,
om nogen Mopsos ham fra Templet drev.
Men Mopsos raabte hoit: »Jeg venter,
at det skal hurtig vorde provet,
hvad dine Lige due til.
Svar mig i Visdoms Rudimenter!
Thi hvad for Resten Du har övet,
blandt grove Ksemper, er kun Narrespil.
Der staar et Figentrre ved Templet;
hvor mange Frugter har dets K viste,
som Lövet skjuler for vort Blik?« —
Men Kalchas studsed ved Exemplet;
thi det var Mere end han vidste.
Da nrevnte Mopsos Sunnnen paa en Prik
Der gik en So, der just var drregtig,
og Mopsos sagde: »Den har Grise;
hvor megen Vngel brerer den:« —
Men Kalchas var ei Svaret mregtig.
Da triumferede den Vise,
og nrevnte kneisende et Tal igjen
Og Kalchas stod fortabt, beskjremmet;
thi Mrengden kaldte ham en Blrere,
og deres Skrig tog Overhaand.
Men Mopsos blev end mer forfremmet
til alskens Vrerdighed og JEre,
og der blev megen Fryd i Kolophon.
O Kalchas, endog nu for Tiden
maa man vel spotte Dig en Smule.
Hvi gik du til Apollons Lund:
Hvi drog Du ei med Laertiden:
Selv frengslet i Kyklopers Hule
Du havde aagret bedre med dit Pund.
Digtets Aand.
Hvad ei med Ord kan nrevnes
i det rigeste Sprog,
det Utidsigelige,
skal Digtet röbe dog.
Af Sprogets strenge Bygning,
af Tankeformers Baand,
stiger en frigjort Tanke,
og den er Digtets Aand.
Den boede i Sjelen,
för Strofens Liv blev til,
og Sprogets Malm er blevet
flydende ved dens Ild.
Den gjennemtrrenger Ordet
lig Duft, der stiger op
af Rosentrreets Indre
i den aabnede Knop.
Og skjönt den ei kan prreges
i Digtets Tankerad,
den er dog der tilstede
som Duft i Rosenblad.
Glem da den gamle Klage,
at ingen Kunst formaar
at male Tankefunken,
hvoraf et Digt fremstaar.
Thi hvis den kunde bindes,
og slöres af paa Prent,
da var i denne Skranke
dens Liv og Virken endt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
