Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mens hun slumred duft-bedövet.
Derfor styrted hun i Dromme
dybest ned til Vintrens 0rk,
som er evig taage-mork,
og hvor Afgrunds-Vande strömme.
Asa-Loke, Heimdal, Brage
ilte did fra Gladsheims Pragt,
vilde flux ved Runers Magt
hendes Sind fra Mulmet drage.
Ak, men her, hvor Natten raader,
hendes indre Dag forgik,
og med taare-slovet Blik
stirred hun paa Asers Gaader.
Brage sagde: »Jeg vil haeve
Idun paa min strerke Arm.«
Da, ved Sanger-Gudens Barm,
kunde hun niod I-yset svajve.
Brage steg til Himmel-Borgen,
og lra Skyen lod hans Kvad;
i hans Arm ved Harpen sad
Idun, skjön som Vaarens Morgen.
Til Alfaders lioie Sasde
stevned Brage med sin Brud.
Vaarens Dis og Sangens Gud
favnedes til Valhals Glsede.
Thi ved Idun gives alle
Asgaards Born et va ärligt Liv,
og hun kan, som Brages Viv,
aldrig mer i Dybet falde.
Og fra Valhals Guder kommer
dette Bud til Nordens Ait,
hver Gang Jorden, stum og trau,
hviler i sin Eftersommer:
Idun frelses og formreles,
naar din Mulm-Tid forestaar;
Idun er din indre Vaar,
som ved Sangens Magt besjeles.
Ja, det Bedste, Norden eier,
er dog denne dybe Rost,
som i Mulm og natlig Dyst
altid lover Aanden Seier.
Derfor vil jeg freidigt male
Somren i min Vinter-Vraa,
og paa gyldne Strenge slaa,
mens Naturen er i Dvale.
Den Salige.
O, vrer hilset atter og velsignet,
blide Aand fra Salighedens Hjem!
Ingen Glsede paa min Vei har lignet
den, Du kaldte af min Vaar-Drom frem;
ingen Kval kan falde paa mit Hjerte
tungt som den, Du klaged i min Favn.
O, Du Salige! i Ftyd og Smerte
har min Sjel en Gjenlyd af dit Navn.
Alt er folt, fuldkommet og erindret,
Alt fornyes evigt i mit Sind;
mildt og ömt har Sorgen, der er lindret,
spredet Mindets Fred om mine Trin.
Sorgen vaaged, hvor din Aske blunder,
og den vandred gjennem Orkner hen,
og tilsidst, ved Kjerlighedens Under,
fik jeg Dig, Du Salige, igjen.
Og da kom Du fra de stille Lande,
og den lange Sorge-Nat blev klar,
klar ved Skinnet 0111 din rene Pande
og ved Straalen, som dit 0ie har.
Og paa Ny din Salighed er over
mine Dromme som et Lysets Bad,
og jeg hörer atter, hvad Du lover:
at vi aldrig mer skal skilles ad.
En Sangers Ben.
Verdens Tonefylde föres
viden-om i Klang og Kvad, —
Strengespil og Tunger rores,
Ord og Toner fölges ad.
Under denne Strom, som lyder,
tyst i alle Sjele fiyder
Dybet, som af Gud kun höres.
Stille Dyb, hvor Toner blunde,
som skal vaagne lydt engang!
Kun din Breds de dunkle Lunde
har et Nyn, en daempet Klang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
