Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tiskc Temperament medbragte rent personlige Forudsaetninger til at skildre
hin Tids Lidenskab og Kampe, stod Munch saa fjernt som vel muligt fra
Sagaens Karakterer. Udpraeget norsk var han ingensteds i sin Digtning, og
hvad den havde af nordisk Praig — det mildt vemodige — passede kun
lidet med hin vilde Tidsålder. Hertil kommer, at Kong Sverres Ungdom
tilhorer en Periode, da Digteren endnu ikke var bleven myndig, medens
»Hertug Skule« stämmer fra en Tid, da den lyriske Evne ikke var
tilstra.’k-kelig til at give Dramaet et — om end kortvarigt Liv. Mest tiltalende er
En Aften paa Giske«, men heller ikke her har det Kjendskab til vort
Folkeliv, som Firtiaarene havde bragt, ovet nogen Indflydelse. Munch var
ingen elastisk Natur; til den danske Literatur var hans Sagadrama knyttet,
og saavel »Hertug Skule« som »En Aften paa Giske« er fuldstrendig i den
Oehlenschlägerske Smag.
Men medens Baandet, der knytter Munch til det gamle Norge, kun
er lost, vedbliver Italien at ove sin beaandende Indflydelse over ham, og
ligesom nogle af hans forste betydelige Arbeider skyldes denne Indflydelse,
saaledes slutter hans lyriske »Eftersommer< ’1867) med en Kzekke italienske
Digte, der viser, hvorledes Sydens varme Sol over sin Magt ogsaa paa et
Folelsesliv, hvis egentlige lyriske Periode efter Digterens eget Vidnesbyrd
forlaingst er forbi. I det rorende Digt »Gjensyn* hilser han Roma, der med
Septemberglans bestraaler hans Fred:
Stedse rodmer igjen jo Rosen paa dine Ruiner,
Dufter din Myrthe jo frisk, gronnes din Laure jo blank —
Hil dig da, evige Rom! — Va;r mig et Billed paa Livet,
Som kan gjenblomstre paanyt, selv over Dod, over Grav.
Naar det i dette samme Digt heder, at Rom to Gange har fyldt
hans Livsbaeger med funklende Guldvin,
»En Gang med bitter Malurt, tung som din evige Sorg’.
saa hen ty der dette til personlige Livsförhold, som vi tildels allerede har berort.
Munch er fodt i Kristiania den I9de Oklober 1811 og Son af Johan
Storm Munch; han blev Student 1830 og studerede forst Lovkyndighed, var
i nogle Aar Kopist i Finansdepartementet og redigerede 1841 —1846 I)en
Constitutionelle«; i 1847—4^ företog han en Reise til Frankrig, Italien og
Tyskland sammen med sin unge Hustru, Charlotte Amalia Juul, med hvem
han i 1844 var bleven gift. Han mistede hende 1S50, og det er, som
be-kjendt, dette Tab, der har fremkaldt »Sorg og Trost’;. Mens han ti Aar
efter sin forste Reise atter var i Italien, blev han paa Grund af sit Barns
Sygdom nodt til at vende hjem, og da han ogsaa har mistet »sine Smaa«,
da han staar aldeles ene i Verden, giver den ensomme Mand sin Sorg Luft
i en Rjekke dybt vemodige Digte, der er i na;r Slaigt med »Sorg og Trost
(se »Nyeste Digte 1S61). Endelig gjenser han Italien i 1865.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
