Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg vandrer atter ved en elsket Haand
Fra Fjeldets Snee til dine Blomsterdale,
Og atter foler sig som ung min Aand.
Digteren var saaledes ved de dybeste Minder om Lykke og Sorg knyttet
ligesaa sterkt til »sit Italia , som hansDigtning er det. Denne Digtning omfatter
endnu en Raekke Verker, der dog ikke giver nye Bidrag til Munchs
Karakteristik; han har i sin historisk-romantiske Fortaelling »Pigen fra Norge«
1861) behandlet et Sujet fra Norges Middel.alder; han har fortalt sine
Reiseminder (1865) °g s>nc Barndoms- og Ungdomsminder (1874);
han har fortsat sin dramatiske Virksomhed med »Moder og S011« (1871),
Kventyrdramaet Fjeldsoen« og det »dramatiske Biliede« »Fangen paa
Munkholmen« (1S75); endelig har han skrevet den lille Digtkrans »Jesu
Biliede« (1865; og — saa sent som i 1880 — leveret en storre historisk
Digtning: »Pave og Reformator.
Munch har i flere Henseender vaeret lidet heldig stillet i sit Digterliv.
For det forste optnuder han i en Tid, da to velpansrede Kjaemper, to
Dig-tere, der har Fossekallens Pels, deler Riget imellem sig. Til at give noget
betydningsfuldt Indlaeg i deres Kamp er han digterisk uskikket; da han saa
har vundet en fast Position i Literaturen, rykker en ny Tid ind i denne med
Bjornson og Ibsen. For det virkelig norske Drama, der gjennem disse
Dig-tere fandt sin Form, maatte Munchs dramatiske Digtning, som havde
bragt ham et ephemert Ry, nodvendigvis tnede i Skyggen; men tie og
hvile paa de Laurbaer, som Ingen kunde tage fra ham, det kunde han ikke.
Han var saa helt igjennem Sanger, han maatte synge, saalaenge han kunde
drage Aande, og da han nu lolte sig saare ilde berört ved enkelte af den
nyere Tids Företeelser, kunde han sende Digte ud, der skulde vaere Pile,
men som savnede baade Od og Fart. Under saadanne Omstaendigheder
var man altfor tilboielig til at overse den egentlige Grund til hans beständig
fortsatte Produktion; man lagde Forfaengelighed ind, hvor det i
Virkelig-heden var afkraeflet Umiddelbarhed; man saa ikke, at det, som man nu
spottede, hang paa det inderligste sammen med det Bedste i hans Natur,
det. som havde vaeret hans JEre og skal vedblive at vaere det. Han lignede
ikke hin italienske Sangerinde i hans eget Ungdomsdigt, der endte med en
Sang, hvori hendes hele, bortflygtende Sjaal var lagt; derfor tog han ikke
Applaus til det Sidste. Men nu, da han har sluttet, glider den Del af hans
Digtning, der kun gjemmer lians Digterpersonligheds Legeme, af sig selv
til-side; tilbage staar, hvad der er fyldt af hans Sja‘l. Dette er visselig ikke
norsk i egentlig Forstand. Men i vor Literatur indtager lian dog en baade
smuk og selvstaandig Plads: et Menneskehjerte, der har levet og elsket og
givet sit Liv og sin Kjaerlighed et saa poetisk Udtryk, som lian har gjort
det, har liavt sin absolute Betydning for Literaturen, 0111 det end er dens
almenmenneskelige mere end dens nationale Side, som er bleven beriget derved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
