Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med Haanden vredesknyttet snart, snart bonudstrakt,
Han vakler fremad gjennem sine Offres Rad:
Hvert Medynks Blik fra Agrippina, Seneka,
Fra alle dem han rased mod, han boder for,
Nu bringer ham en Draabe Ro, og faistner ham
Hans piinte Skygge nsermere til Marmorfred.
Men rurer han ved Tierskelen til Musers Sal,
Hvor i de hoie Sanggudinders lyse Kreds
Apollo Musagetes med sin Lyra staaer
Og stemmer an med hievet Bryst, begeistret Blik
1 deres Chor et mildt harmonisk Skjßnhedskvad —
Da sjjlittes Keiser Neros usle Larve ad
I tusind Fnug af denne klare Straffens Klang
Og hvert Atom er sig sin bittre Kval bevidst.
Thi han har engang i sit kaade Overmod
Bespottet de ni Musers Chor og fra;k optraadt
I Gjßglerdragt med Lyren som Apollo selv,
Og ladet sig tilbede af et Slavefolk.
Men oni end alle andre Synder drekkes til —
En Bröde mod de skjonne Kunsters Helligdom,
Det /Edleste som Mennesker og Guder har,
Kan aldrig glemmes, aldrig sones ganske ud.
Og derfor vil den döde Keiser ei faae Fred
Og derfor vinder Failheds Larve aldrig Ro
Saalienge endnu Skjonhedshymnen lyde kan
Fra Musachoret her i Vatikanets Sal.
Og lyde vil den evig, uforgjrengelig
Fra disse skjonne Haller over Verden ud,
Skjöndt ikke Hver, der gaaer herind, vil höre den —
For Mangen vil vei Marmorlaiben synes stum
Og Gravens Taushed herske selv i Musers Sal.
Men Den, som söger ’remplet med et kjajrligt Sind,
Med Hjerte reent for Brode iniod Skjönheds Lov,
Med aabent Blik for Nutids Krav, for Oldtids An —
O, Häm vil Harmonien snart oplade sig
Og stramme til hans Sja;l og Bryst med litlig Kraft,
Vil styrke ham og vie ham til endelig
At fatte Templets heiligste Mysterium:
At lade Aphrodites rene Skjönhedsform
Betegne for ham Sandselivets fulde Ret
Naar det er skjont beaandet af det Evige;
At faae den belvederiske Apollos Piil
Til klingende at fare fra den brudte Streng
Og trseffe Aandens Fiender som Niobes Born;
At mode Skjaebnens ufortjente Slangebid
Med Skjönhed end i Smerten, som Laokoon;
At tage Tankens klare Lysning for sit Liv
Og Kundskabs Ro, og Retfrerds niesten strenge Fred
Af al den skarpe Klarheds Vielde som er lagt
I knappe Former om Minerva Medica.
Og naar saa hele denne rige Skat er hans
og bieres i hans Indre let af Musers Sang —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
