Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
See en af disse Skove, som den har ladet groe
Af Stene til et Tempel, hvori Herren kan boe!
Trred ind under dets Hvaslving, saa dunkel og saa klar —
Da vil hiin höie Förening vorde Dig aabenbar.
Der er den strenge Korsform til Grund bleven lagt
Og gaaer igjennem det Hele nied uendelig Magt:
Der findes ei Steen i Grunden, ei mindste Spiir paa Tag
Som ikke vidner og minder 0111 Lidelsens tunge Dag.
Men denne Korsets Bygning er ikke Dodens Aag,
Den tynger ei paa dit Hjerte med et Liigkistelaag:
Thi paa dens brede Grundvold lofter sig hoit og let
De ranke Pillers og Buers krydsende Straalenet.
De give din Tanke Vinger, hasve din Sjtel paa dem
Ad Taarnets Skyspids op mod det himmelske Hjem —
Og lade den tage med sig, paa denne höie Flugt,
Det Bedste, Jordlivet eier af Lifligt og Sniukt.
Thi see! opad Korsets Fod, over Buer, Piller og Chor
Slynger sig frem og voxer en mylrende Blomsterflor!
Der findes ei Kant i Muren, ei mindste Spiir paa Tag,
S0111 ikke blomstrer og vidner om Glcedens Foraarsdag.
Og see, ind fra Gavlens Vindve, i Skibets dunkle Skjod,
Lyser en underfuld Rose med evig Aftenglod!
Värmt falder dens röde Skjaer henad Korsbuers lange Rad,
Og Gravkapellerne dcenire derved i et Rosenbad.
Og i dette milde Lys, over Templets Hoialtar,
Svoever Guds Jomfru-Moder, det Skjönneste Künsten har:
Sin Son, Korsdrageren, rajkker hun salig ud mod Dig
Som et deiligt, smilende Barn, og ei som et blodigt Liig.
Knrel ned da for dette Altar, paa Korsets haarde Grund!
Tag Livets og Dödens Lajre af Himmelbarnets Mund,
Mens Stenen blomstrer omkring Dig, Mulniet har Rosenglands
Og Harmonier svaeve under Hvaelvingens Krands.
Da vil Du fole Ordet, som ei kan siges ud:
Den mystiske Förening imellem Jord og Gud —
Da vil Du kunne vandre opreist i Livets Dyst
Med Roser 0111 din Pande, med Korset paa dit Bryst.
Brudefserden. Sit Helligdagsskrud staaer Egnen klredt i —
(Efter Gude og Tidemand.) Thi see! over grönklare Bölge
Hjemglider et Brudefölge.
Der aander en tindrende Sommerluft Som en Oldtids Kongedatter saa prud,
Varmt over Hardangerfjords Vande, Med Guldkrone paa og Skarlagen
Hvor hoit mod Himlen i blaalig Duft I Stavnen sidder den pnegtige Brud,
De miegtige Fjelde stande. saa fager som Fjorden og Dagen.
Det skinner fra B ne, det grannes fra Li, Lyksalig Brudgommen svinger sin Hat,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
