Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu glider Solen ved Fjeldet ned,
Nu gaaer den til Hvile i Voven,
Der er en drömmende, salig Fred
Paa Bjerg, i Dal og i Skoven;
Og, som den synker, en Straaleglands
Den spreder over det Hele:
Det er dens funklende Mindekrands,
Det er dens Eftermaele. —
O Gud! naar du i min Aftenstund
Mig under at gange til Hvile,
Da lad mig skue för sidste Blund
Din Naade mit Vaerk tilsmile!
Da Solen daled, en Stjerne gik
Med Glands fra dybeste Dunkle:
Lad, Herre! saa for mit bristende Blik
En Evighedsstjerne funkle!
Det vexler i Barmen af jublende Lyst
Og pirrende Angst:
Snart Konge paa Bolgernes hvajlvede Bryst,
Snart Dybenes Fangst!
Hurra for det skummende, svulmendeHav!
Svulm hoiere da!
I Kjrekke, der liilse med Lyst Eders Grav,
Et dobbelt Hurra!
Men du, som urokkelig blotter din Favn
Mod Brajndingens Brand,
Tre Gange velsignet dit hellige Navn,
O Fajdreneland!
Anden Sendag i Advent.
Luc. 2i, 25—37.
I Storm.
Det gaaer strygende fort med en Kuling
fra Nord
Paa den skummende Vei;
En slugende Styrtning folger mit Spor,
Men langer mig ei.
For rebede Seil, med Skyernes Hast
Og Döden ombord!
Det hviner i Vant, — o ta;nk, om det brast
Paa den hylende Fjord!
Min flyvende Baad er en fnysende Hest
Over fraadende So!
Der glaner bag Skyen et Solglimt i Vest,
Lig en fristende Mö.
Du daarer mig ei! jeg veed, hvad der boer
I dit flanende Smiil;
Velkommen i Skyen, rullende Thor,
Med din funklende Piil!
Ja, saa skal det gaae! — under Stormenes
Suus,
Under Maagemes Sang,
Under Tordenens Brolen og Bolgernes
Bruus
Gaaer min strygende Gang!
Mel. Af Hoilieden opruiulen er.
Frygt ei min Sjrel! Guds Ord staaer fast,
Om Jorden sank, og Himlen brast,
Og Sol og Stjerne sluktes;
Tvivl ei! der komme vil den Dag,
Da det beskues skal i Mag,
Som her for 0iet luktes.
Som Lys af Lyn
Skal den komme!
Herrens Domme
Lydt forkynde:
Nye Tider nu begynde!
Han bryder Segl, han spraenger Grav;
De Slumrende i Jord og Hav
Staae op i samme Time;
I Skyen toner Englesang
Til Harpers og Basuners Klang,
Mens Himlens Klokker kime.
Trods Ve, trods Skraak
Vi maae folge;
Ingen Bolge
Kan os skjule, —
Ingen Vraa i dybest Hule.
Naar skal det skee : vi veed det ei;
Hvad skjult var selv paa Engles Vei,
Det veed kun Herren noie;
Men opad, opad vil vi see,
Dérfra skal vor Förlösning skee,
Vor Frelse fra det Hoie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
