Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Monsen.
IN aar et mindre kraftigt Talent kominer under Paavirkning af en
genial Natur, saa er det ikke altid saa let at afgjore, om denne Paavirkning
har fremmet eller hsemmet dets Vekst. Vilde det ikke uden denne
Paavirkning liave udfoldet en eiendommeligere, om end mere beskeden
Virksomhed, eller er det Geniet, det vassentlig skylder sin Tilvaarelsef
Disse Sporgsmaal paatramger sig uvilkaarlig ved Betragtningen af
Chr. Monsens ljTiske Digtning, og vi tilstaar, at vi ikke ser os istand til med
absolut Sikkerhed at besvare dem; vi maa indskraenké os til at udtale, at
Monsen var meget synlig paavirket af Henrik Wergeland, og at han paa
den anden Side var en virkelig lyrisk Natur. Vi kan tilfoie, at Livet visselig
ikke har vaeret hans Muse gavnlig: fra det farmaccutiske Examensbord via
Drammen og Trondhjem — det er visselig ikke Benveien til Parnas.
Monsen debuterede i Literaturen med Jon Colbanusen«, et
Haeders-daadsminde«, som ved sit dystre Indhold er betegnende for en Forfatter, der
havde et sterkt elegisk Drag i sin Natur. Han fors o ger derpaa i de
folgende Aar med et Ugeblad, livoraf der udkom et Numer, med
»Syttende-maigaven« : Norges Vaar og Norges Frihed« og »Nytaarsgaven« ; Sneklokken«,
ved hvis forste Aargang Wergeland var Medudgiver; endelig udkommer i
1846 hans eneste Digtsämling »Alpeblomster , med fuld Foie tilegnet den
netop naevnte Digters Minde.
Allersynligst er Henrik Wergelands Indflydelse i den Maade, hvorpaa
Monsen benytter sine Billeder. Han veier dem ikke; han stror dem ud
med rund Ilaand uden at iense, om de slutter sig naturlig til Gjenstanden,
uden at vaage over, at de ikke modsiger hinanden. Men skal „embarras“
virke, saa maa der ogsaa vaare „richesse“; Billederne maa udstromme fra en
rig Fantasi, de maa have sin Grund og soge sin Tilgivelse i en ved
Digte-rens Begavelse berettiget Overdaadighed. Er denne Begavelse ikke tilstede,
faar de et Pneg af Udvorteshed, der virker afkjolende paa L;eserens
Stem-ning. Dette er ofte Tilfaeldet hos Monsen. Ogsaa i en anden Henseende
har Forbilledet vaeret liam farligt: han soger ofte at lwsve sig til en Pathos,
som han ikke kan fylde. Wergeland er en sublim Natur, der seiler i de
hoie Luftlag med Fuglens Lethed ; men naar Monsen skal derop, bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
