Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stemmen let tynd. Det er Karikaturen af det Sublime, naar det i »Himlens
Poesi« heder om Solen:
Og jeg har set dig rodmende gaa ned;
dit stolte Blik forsvandt i Kjserlighed.
Det var som om du först i Deden saa
den Himmels Skjonhed, som du troned paa,
og graäd dit 0ie rjadt af Anger over,
at kun dig selv du havde set i Havets Vover.
Paa den anden Side maa det da fremhaeves, at Monsen har skrovet
Digte, hvis Pathos er sand og egte; det bedste er uden Tvivl Digtet ved
Wergelands Dod, der i flere Henseender er karakteristisk. Der er Strofer,
som — i god Forstand forresten — er egte Wergelandske; men paa samme
Tid rober det en Digternatur, som, naar den var sterkt bevaeget, kunde udtrykke
sig energisk. I det Store taget savner man den kunstneriske Dannelse, der
former fast og begnenser, og til at bode paa dette Savn er Digterens
Umiddelbarhed ikke stor nok. Noget lignende gjaelder hans satiriske
Digte: hans Yid mangler Gratie, og det har ikke Kraft nok til at bode paa
denne Mangel.
Monsen er fodt i Laurvig 1815 og dode i Trondhjem 1852. Hans
»samlede Digte«, der foruden »Alpeblomster indeholdt, hvad han senere
har skrevet i den Retning, udkom i 1S54, og tre Aar efter udgaves Dramaet
Gudbrandsdolerne^, der blev anmeldt af en af dem, der senere skulde v a; re
med at skabe det norske Drama, — Henrik Ibsen.
»Gudbrandsdolerne horer til de ikke saa faa ufuldbaarne norske
dramatiske Arbeider, der blev skrevne, for Tidens Fylde var kommen, og
som alle savner det egentlig inderlig-dramatiske. Dette soges i
Gudbrands-dolerne : som andetsteds erstattet ved naive, ydre Efifektmidler. Hvad der
maa anerkjendes er, at der ikke gjores noget Forsog paa at lave en national
Lokalfarve. Der findes i disse gudbrandsdolske Bönders Diktion ikke den
fjerneste Lighed med en norsk Bondes Maade at udtrykke sig paa; men der
er heller ikke — som i Huldrehjemmet«—lavet et Jargon, hvor man hvert
Oieblik la;ser Recepten mellem Linjerne.
Himlens Poesi.
Fleug auf durch Gottes Sternenheere
mein wonnetrunkuer Geist,
hin, wo die letzte trübe Sphäre
am grausen Chaos kreist.
J. H. Vosz.
Nys smilte Dagen omt, for den sank ned
i Bolgens Favn, og dog en Evighed
af Afskeds-Smerte hvilte i dens Blik,
da den i Havet og i Doden gik —
og klredt i Sort, bedugget, staar det rode
Rosenblad, begrcedende den Ven som
dode.
Nu er det Nat! Den rene Himmels Blaa
— hint Poesiens Land medStjerner paa —
staar aabent for mit Blik — hvor skjont,
hvor ligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
