- Project Runeberg -  Norske Digtere. En Anthologi med Biografier og Portrætter af norske Digtere fra Petter Dass til vore Dage /
335

(1886) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

derpå. Hvorfor naevner Pra;sterne aldrig
denne Lidelser Tror de ikke ¡>å den?
Har de glemt den? O ser til, I heilige
Msend, og I vil opdage, at I ikke har
glemt den! Ser til, og I vil måske
finde en Fold i Eders Sjel, livor denne
Lidelses Navn — netop dennes — står
uudslettelig indgravet. Nsevn den, kald
på den ved Navn, og der vil gå et Pust
gjennem Kirken og det er de undertrykte
Suk fra de Tusinde, der har förnummet
Råbet. Hvad Trost har I erfaret? Sig
os det. Förklar os, hvorfor det Herligste
i os skal blive til en Gift, hvorfor Gud
nedlagde denne Atträ i vor Sjel, for at
den skal forstyrres og vi med den! O,
jeg horer Svaret! Ogsa ifolge den
ånde-lige Statsekonomi skal den hungrende
ikke gives Almisse, men henvises til den
almindelige Forsörgelse, denne store,
usynlige, ukjendte Forsorgelse! . . . Men
om man alligevel forhungrede? Kunne
1 Intet udrette for at forhindre Hungeren?
Skal Religionen alene vajre det sidste Ly
for Trosteslosheden? Burde den ikke
snarere forekomme Trosteslosheden, ikke
alene helbrede Offrene, men ogsa
af-vffibne Bodlerne, bryde alle de Love, der
gründe sig på Despoti og Fordomme,
lose alle Forviklinger, hvori Lidelsen har
sit Udspring, og boie Hjerterne mod
hverandre i Kjerlighed?

Af „1 de lange Natter“.

Nittende Nat.

Henrik*) beboede hjemme et Vaerelse,
som hedte Grevens Kammer, saa kaldet,
fordi der i en fjern Fortid havde boet
en halv forrykt Adelsmand, som havde
Kost i Huset. Det var stort og
skum-melt og det havde Ord for at der spogte.
Dette kan nu v;ere som det vil, men det
er ikke sandsynligt at det var Tilfaildet
saalsenge Henrik havde opslaaet sit
Pau-lun derinde. Jeg gad vidst hvad Slags

*) Henrik Wergelaml. Utlg.s Anm.

Spogelser der havde havt Mod til at
be-tnede dette Vajrelse, end sige finde
Behag i det som et fast Aftrsedelsessted ?
Henriks lidenskabelige Kjerlighed til
Naturen og det Naturlige, havde her ret
con cimore udfoldet sig. Alt hvad der
af Produkter, hentede fra dens tre Riger
paa nogen Maade kunde anbringes i et
menneskeligt Beboelsesrum, det kunde
man vente at finde her, Noget til Pryd,
Andet som Surrogater for de almindelige
brugelige Ting. Aarhundreders
Opfindel-ser og Fremskridt vare spildte paa ham,
han elskede Tingene kun i Raaform, og
foretrak dem saaledes langt for det
Fuld-komne og Bekvemme. En Barkstol stod
foran hans Bord, en ’1’iurfjer tjente ham
som Pen, om Blockhuset var naturligt —
kunstigt mener jeg, og ikke
kunstig-na-j turligt, husker jeg ikke, — udenfor
Vin-duet en Vindharpe, i en Krog et Kranium
overraget af en blomstrende Hybenbusk.
Man vidste ikke enten man var kommen
ind i et Naturaliekabinet, en Eneboers
Hule eller en Hexemesters Laboratorium.
Vregge, Mure, Dorgesimser bare ogsaa
Spor af hans ligesaa phantastiske
Kunst-sands. Paa Muren havde han malet en
legemsstor, dansende Neger, hvilket
sig-tede til et Sagn om at de Sorte tro,
naar de syngende og dansende styrte
sig i Flammerne, komme de tilbage til
deres Fsedreland. Bonderne korsede sig
naar de kom i Doren, de troede
naturligvis at de saa den Skinbarlige selv.
Midt paa Vieggen et colossalt Exemplar
af Grundloven*), bevogtet af tvende
Jetteskikkelser i Doledragt med Biler og
Oxe. Dyreriget var ogsaa mangfoldig
repraesenteret. Fugle flagrede lose
omkring, Fiske og levende Snoge i Glas.
Bella paa en Pude, med et forgyldt
Halsbaand, hvorpaa den Indskrift:

Er du lydig og klog og from
Saa skal du hedde Bella,

Men er du lumsk og bidsk og dum
Saa skal du hedde Nella —
(Spotnavn som Modstandere af »Den
Constitutionelle« havde sat paa dette
Blad), — ikke at glemme hans Yndling,

*) De bevogtenile Jetter vise sig endnu
og ville vanskelig kr.nne slcmbbes bort.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:16:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ndrolfsen/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free