Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vore Eventyrfortsellere.
H vis man ikke gik ud fra, at det Nationale er noget uendelig mere
fint og sammensat, end det til dagligdags antages for at vare, vilde man
komme i Vilderede i enhver Literaturhistorie; hvis Nordman dens Fysiognomi
kunde tegnes med en eneste Linje, hvis hans Temperament var udtommende
skildret gjennem de to—tre Egenskaber, som har faaet Ord for at vaere
specifik norske, saa vilde vor nationale Literatur indskraenkes til et Minimum.
Men heldigvis er det ikke saaledes; hvert nyt og kraftigt Talent lsegger en
ny Provins til Landet , fremdrager nye Karaktertraek, som vi forst
gjenkjen-der og anerkjender, naar Digteren giver dem den rette Skarphed og Klarhed.
Vi har da efterhaanden laert at forstaa, at hvormeget faamaslt Tungsind vi
oser i Begrebet Norsk, saa fylder vi det ikke; vi har kur t at forstaa, at vort
Lands vasi dige Natur ikke blot staalsastter, men ogsaa överman der; vi har
seet Fantasiens Overmagt skabe blode, viljelöse Sind i et Folk, hvis
Grundelement ifolge en gjamgs Opfatning skal vjere den urokkelige Granit; vi har
havt det Ssersyn, at i det 0ieblik, da vor Nation vaagner til aandelig
Selv-bevidsthed, sender dets forste geniale Lyriker, Norskhedsmanden, sit 0ie
vidt udover Fjeldenes snevre Ilorizont mod de store Ideer, der fylder
Menneskeheden; vi ser ham, Vadmelsmanden, det fattige Folks
Representant, pludSelig reise sig i et Land, hvis selvstaendige Literatur hidtil havde
vasret mere end beskeden, og ud af sin uudtommelige Fantasi stro en
Billed-rigdom, der i Sandhed er orientalsk.
Men ligesaavist som det er, at man ikke maa indsnevre det
Nationale, til det bliver et forstenet Dogme, ligesaavist er det, at man maa aabne
alle Veic, hvorigjennem dets organiske Liv kan udfolde sig. Ligesaavist
som det er, at hint eminente Geni er norsk — eller har man nogensinde i
Literaturen seet en saadan Vekst udfolde sig uden Rod i Landets
Jord-bund? — ligesaavist er det, at de svimlende I loider, hvor dette Genis Lyrik
tuinlede sig, ikke kunde danne Udgangspunktet for Literaturens rolige
Ud-vikling. Efter den oprorende Kamp mellem Wergeland og Welhaven
kra-vedes der en betydningsfuld og stille Gjerning. Hvis man ikke skulde blive
staaende ved en glimrende Begyndelse, maatte der i selve Landets Indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
