Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved 20 Aar, skriver de i i S; i. Dels allerede i Barndommens Dage,
dels under denne langsomme Indhostning sivede det Ordforraad, de skulde
bruge, langsomt ind i dem og gik saaledes over in succum et sanguinem,
at man i deres Fremstillig aldrig stodes over det Mekaniske eller snubler
over optegnede Gloser, — skjont de fra det levende Talesprog bragte en
sand Rigdom af Ord ind i Skriftsproget. De havde Videnskabsmandens
Resignation ligeoverfor det objektivt givne Indhold, og Kunstnerens Evne
til at give dette Indhold den mest tilsvarende Form. Denne sidste Evne
blev af den allerstorste Betydning, fordi det Humoristiske spiller en saa stor
Rolle i vore Eventyr. En Morsömhed, der ikke fremtrasder i den mest
adaäkvate Form, er ikke laenger nogen Morsomhed og gjor Indtrykket af
aldrig at have vasrct det. Her kan en forkjert Vending i Saetningen, et
slovt og abstrakt Ord fordasrve det Hele. Modens nu den producerende
Humorist forsaavidt har det lettere, som den vittige Form hos ham ofte
fodes samtidig med Tanken, saa skal den beskedne Gjenfortreller have det
fincste og aarvaagneste öre, forat Intet skal gaa tabt, det skarpeste Oie
for at opdage, hvad der under et mangelfuldt Föredrag er gaaet tabt.i:)
Skjont Asbjornsen er den udpraegede Humorist af de To, saa havde begge
en fin Sans i den Retning, og her staar vi ved en af Hovedaarsagerne til_
at det norskeste Element i vore Eventyr er kommet saa ypperlig til sin Ret,
at de ikke blot har givet Videnskaben et Udbytte, men ogsaa har virket og
vil vedblive at virke kunstnerisk befrugtende gjennem Tiderne.
Det ligger nser at antage, at denne Befrugtning njermest maatte
foregaa paa det episke Felt, og allerede Bjornstjerne Bjornsons Fremtrseden
med Bondenovellen var jo et Vidnesbyrd om, hvad den her havde virket;
men vore Eventyrs Betydning er ikke indskraenket til denne Gren af
Litera-turen. Fraseet deres almene Vaerd som norsk Karakteristik og Impuls —
co ipso — til al norsk Literatur, eier de endnu en Kraft, hvis Virkninger
maaske ikke saa let kan koritroleres, men som ikke desto mindre er rig og
betydningsfuld. De eier et Fond af dramatisk Sans, der ikke blot viser sig
i Dialogen, men i Situationer og Vendinger, i den i dramatisk Henseende
saa virkningsfulde Modsaetning. Dette gjadder da navnlig de humoristiske
Eventyr, der ofte har Situationer af stor dramatisk Virkning. Vi naevner et
eneste Eksempel. I »Dumme Mtend og Trold til Kjaerringer« skal de to
Kjaerringer se, hvem der kan narre Manden bedst. Den ene faar sin Mand
til at tro, at han er syg, ja Doden paa det naermeste na;r, faar ham til at
lsegge sig, folde I benderne og l;egge ihob Oinene; saa straekker hun ham,
laegger ham paa Ligstraa og faar ham i Kisten, — men et Kigehul har hun
ladet gjore i Fjadene, forat han ikke skal kvamne, og forat han kan puste
og kige ud. Den anden Kjaerring karder uden Uld, spinder uden Traad,
vaiver, stamper, skjaerer til og syr K heder — beständig er der Ingenting.
Men hun indbilder sin Mand, at det er det fineste Toi, og da hun er faerdig
Sammenlign Henrik Jreger: *En norsk Romantiker"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
