Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Truls kommen att!« sagde Kjrerringen
paa Rognehaugen, forskrrekket over at
overraskes af Manden i Kaffesiaberas
med Signekjcorringen. Hun sprang hen,
aabnede Doren og saa ud; men der var
ingen anden end en broget Kat, som
sad paa Trappen og pudsede sine vaade
Fodder efter en Foraarsjagt i Orekrattet.
Truls var det ikke; men udenfor i
Sol-va:ggen sad en Gronspret og hug og
bankede for at vrckke de dosige
Insekter af Vinterdvalen. Hvert Oieblik dreiede
den paa Hovedet, som om den saa efter
nogen, men det var ikke andet end en
Aprilskur den ventede.
Er der nogen?« spurgte
Signekjajr-ringen. >Nu ja saa,« vedblev hun, da
det bencegtedes, »saa lad Doren’ staa,
saa faar vi lidt godt af Solen, og saa
ser vi Manden, naar han kommer, for
han er vel paa denne Siden.«
»Han for med Skikjaalken efter et
Lovlies til Gjederne,« svarede
Husmands-konen. »Men jeg er saa rasd han skal
komme paa os. Sidst fik han spurgt du
havde vaeret her, og han var saa gal, at
det ikke var Maade paa det, og saa j
sagde han, at jeg skulde faa nogle
Skil-linger at gaa til Dokteren med; han
vilde ikke vide af sligt Jaaleri og
övernaturlig Kurering, for han er saa vel lasrt;
han tror ikke paa sligt, siden han gik
omkring paa Bygden med han Johannes
Skolemester.«
Til Dokteren r Tvi!« sagde
Signe-kjierringen og spyttede. Jo, det skulde
vel nogen byde til at komme til den
Biksen med Armoden. Kommer En ikke
med Guld og dyre Gaver, < fortsatte hun
knotende, -saa hugger han og bider han,
som det var Bikkjer og ikke Folk.
Hvorledes var det, da Gjertrud
Koste-bakken laa med Döden i Halsen og
havde Barneondt paa det tredje Dognet,
mener du: Neigu vilde han ikke ud til
en Fantekjserring, for han var i
Jule-gja;stebud hos Skriveren, og ikke reiste
han heller, för de truede ham baade
med Bisp og med Amtmand. Han kunde
gjerne have ladet det blive ogsaa, for
da han kom paa Traakken, var Kjasr-
Jaaleri, Tosseri. — Bikse, Storkarl.—
Iraak, Pladsen foran Doren, Gaardsplads.
ringen dod. Nei, gaa til Dokteren for
sligt et Barn, som har Svek, det skulde
vel Fanden. Ja, Gud bevares, du
maa-gjerne gaa for mig,« sagde hun spodsk.
■Men kan han hjielpe rnere end som saa
—, saa lad mig aldrig skaffe nogen til
Helsen sin i dette Liv. De kan ikke
med Svek, for der staar ikke noget om
den i Bogerne; de ved ikke Hja;lperaad
for den Sygen; og det skjonner de selv
ogsaa, derfor gir de hverken Pulver eller
onde Drikke og sligt Fandenskab for
den. Nei, der er ikke anden Raad end
at stobe, men de kan ikke med det.«
»Saet saa paa Stobeskeen, Mor min,«
begyndte hun i en anden Dur, »for det
lider til Hogstdags. Hai vi stobt to
Gange, saa faar vi stöbe den tredje med,
ellers kunde det blive galt paa Fa:rde.
Barnet har Svek, men der er ni Slags
Svek i Verden. Ja, ja, det har jeg sagt
dig, og du saa jo det, at han havde
vreret ude baade for Troldsvek og
Vas-svek; for den förste Torsdagen saa blev
det en Mand med to store Horn og en
lang Rumpe. Det var Troldsvek. Sidst
saa blev det en Havfrue. Ja, du saa
den jo skjellig, som den var skildret.
Det var Vassveken. Men nu er det
Torsdag igjen, og nu spörges det hvad
det blir, naar vi stober 1111. Det er
tredje Gang det kommer an paa, maavide.
Der har du Barnet, sagde hun, og rakte
det til Konen. Lad mig nu faa i mig
denne Kaffedraaben, saa skal jeg til.
Da Kaffeen var drukket, og den
klinkede Spolkum bortsat med »Tak og
/Ere,« gik hun betainksom hen til
Skorstenen og tog frem et Snushorn.
»Siden sidst Torsdag,« sagde hun,
»har jeg vseret i syv Kirkesogn og
skra-bet Vinduesblv af Kirkevinduerne ved
Natteleite; for det blev forbi med
Kir-keblyet den Gangen. Det kan leve paa
baade Sja;l og Krop,« mumlede hun hen
for sig, medens hun af Snushornet rystede
ud i Stobeskeen noget af det efter
Si-gende saa moisomt indsamlede Bly.
»Du har vel hentet nordenrindendes
Vand Hogstnattes? spurgte hun videre.
II 0 g s tdag, Middagsstund. — skjellig,
’ tvdelig. — Hogstnattes, Midnatstid. —
! Natteleite, Nattetid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
