Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aftenstemning.
(Efter Tidemand og Gude.)
Nu synker Aftenen sagte ned
Med gylden Rodme paa S0 og Lier,
Og lydlos Taushed og yndig Fred
Til rolig Slummer Naturen vier.
De gronne Strande
Sig stille blande
I Soens Speil med de blanke Vande,
Der fange dem.
Se Fiskerbaaden livor slank og let,
Hoit paa den glimrende Flade baaren,
Hvor Karlen boier sig mod sit Net,
Mens stille Pigerne holde Aaren.
Den tause Tale
Fra So og Dale
Al Dagens Higen har kunnet svale,
Og binde dem.
s
Men sodt hensunken en Pige staar
Og fremad ser i den klare Himmel,
Mens liengselsvakt hendes Tanke gaar
l’il Julelegen og Dandsens Vrimmel.
Den rode Lue
Paa Aftnens Bue
Har kastet Funker, vi ei kan skue —
Hun stirrer ud:
Du rige, rodmende Sommernat,
Der eier Mer end de lyse Dage,
O, bring den Fagre din bedste Skat,
Lad Drommen kjrerlig til hende drage:
Naar snart de lande
Ved gronne Strande,
L.-eg Solverkronen om hendes Pande
Som salig Brud!
Saätergjentens Sendag.
Paa Solen jeg ser, det lider alt frern,
Snart er det ved Hoimessetide —
O den, som en Stund fik onske sig hjem
Blandt Folk, som paa Kirkevei skride!
Naar Solskiven stiger lidt, saa den staar
Der midt over Skaret i Kammen,
Da ved jeg, i Dalen Klokkerne gaar,
Da ringer Ira Taarnet det sammen.
Mens ene jeg gaar i ödslige Fjeld
Og kun horer Bjrelderne klinge,
Staar Gjenternes Flok med Soljer og Tjeld
Paa Vangen, hvor Klokkerne svinge.
Nu kommer vel Odd i susende Trav
Som ellers paa Elgsblaks-Ryggen;
Han klapper dens Hals, han let springer af,
Og binder den henne i Skyggen.
Han vender sig alt, men standser dog lidt,
Og taler og tloiter til Folen;
Og saa gaar han ind med mandige Skridt,
Og s setter sig fremme i Stolen.
Han luder sig ned, og beder sin Bon,
Og haever saa atter sit 0ie —
Men hvorhen da Blikket pleier i Lon
At glide — det husker jeg noie!
Det nytter ei stort, at tage sin Bog
Og synge i Heien en Psalme;
Alit Loft er for hoit, og her er det dog,
Som Tonerne blegne og falme.
O den, som idag fik blande sin Rost
iled hans og de Ovriges Stemme!
— Gud give, at snart det lakked mod Host,
Gud give, jeg atter var hjemme!
Bjerneskytten.
Nu staar Granen stakket med Sne
Oppe i Lien.
Ingensteds kan Jtegeren se
Sporet af Stien.
Vide
Glide
Vil han dog paa Skien.
Og han kommer til Bamsens Hi —
Hvem skal ham te’enr
O, han stoder sin Stav indi —
Jo, han faar se’en!
Rode
Glode
Bloddryp snart paa Sneen.
Tjeld: T ork Ised e. — Elgsblak: liest,
der er blegfarvet som Elgsdyret. — stakket:
snebelagt (om Trier;. — te, vise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
