Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Her var ei let at finde Ord, som künde naa til Hjerte.
leg vidste det: i Sjselens Dyb der brrendte vaerste Smerte.
N u brandte den, nrer Dodens Port. For var den ei at vaskke,
Men nu var Hjertets Haardhed brudt; nu Dod og Dom forskra;kke.
Forgjreves kun jeg sögte frem hvert Sprog, der künde tröste —
Da faldt mit 0ie paa min Son — hvad om han af mig löste:
Jeg kaldte paa ham. »Trred herhid! Hvad var det, som du vilde
Faa sagt den Stakkels syge Mand?« Han kom saa smukt og stille,
Og folded sine Hrunder smaa alt over Sengeranden:
Du, Jesus er den gode VenU han sagde blidt til Manden.
1 )a pibled der en Taare blod frem i den Syges 0ie,
Han reiste sig og pröved mat, sig ned mod Drengen boie.
Han rakte ud den magre Haand, strog Gutten over Haaret
Og sagde: »Gud velsigne dig, for hvad du hid har baaret!
Se nu var Veien atter brudt heit ind til Hjertevunden,
Og Salven gjod jeg glad deri til Text af Barnemunden.
Men mens jeg talte, mens vi bad, den Lille slumred rolig
Paa Skamlen, som ved Sengen stod, med Haanden foldet trolig.
— Hör, Kjajre, gjor vor Gjerning vi som Gutten: uden Pude
Vi sove ogsaa sodt og let, naar Gjemingen er ude.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
