Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans 1’lads ind under Hovedgaarden,
eller af den dannet en egen Gaard.
Husmanden har da maattet trsekke
dy-here ind i Skoven og lrengere ud i
Ödemarken og begynde paanyt igjen at
hugge, hakke og spade for at erobre
nyt Land fra en god Natur.
I Tidens I.ob er Husmajndenes
Ar-beide bleven tungere og tungere. De
have stadigen faaet tlere og flere
Hin-dringer at bekjiempe og stedse havt
mere og mere vanskeligt for at finde
Jordsrrion, der var taknemmeligt nok til
at lonne deres Arbeide. Men med
de-res vo.xende Arbeide og stigende Savn
er ikke kommen foroget Erkjendelsie af
deres Fortjenester. Tvertimod, Klagerne
over dem tiltage i samme Forhold, som
<leres slette Kaar. Isa;r hores hoirostede
Klager over dem fra Skovbygderne. 1 >e
hugge ned for Fode Stort og Smaat,
tage ikke i Betrenkning at fielde
Skovens bedste Trreer, blot for at faa Briende.
De ere Skovens Ruin, hedder det.
1 )et vcere hermed, som det vil.
Hus-mandens Stilling er sjelden god, som
oftest slettere end middelmaadig, og hvad
enkelte Husmandsfamilier dybt inde i
Skoven og langt afsides tilfjelds maa
lide, hvad isa;r de halvnogne Born maa
doie af Kulde og Sult, det ved visselig
kun Faa af dem, der ikke selv har
provet det.
Her er et lidet Exempel.
Natten til den iste Mai 1852 blasste
der en saa bidende kokl Nordenvind og
sneede dertil saa stajrkt, at Enhver, der
ikke skulde og maatte ud paa Gaden,
blev hjemmé, og Enhver, der maatte
ud, pakkede sig ind i sit bedste
Vinter-toi, inden han gik. Da Uveiret var paa
det Vrerste, kom en liden Gut vaad og
forfrossen til Vsegteren i Gaden og bad
ham om at anvise sig et Sted til Husly
Natten over, da han ikke rar istand til
at liolde ud lajngere at ligge paa Gaden.
Vsegteren fulgte C nit ten paa
Politikam-meret, og der fik han en Seng i det
Vcerelse, hvori Husvilde pleier at blive
indlogerede. Na;ste Morgen blev han
fremstillet for vedkommende
Embeds-mand.
Det var en liden, efter hans Udseende
at dflmme, 8 å 10 Aar gammel Gut,
med et aabent, freidigt, om ikke vakkert,
saa dog godt Ansigt, i hvilket isa;r et
rar store lyseblaa, af Gla;de straalende
Oine saa ud som to aabne Porte til hans
Indre og tydeligt nok bestemte
Charak-teren.
Grunden til hans glade Stemning var
ikke förklarlig af hans Vdre. Hans af
Veir og Vind biegede Haar, der pegede
mod alle Kanter, og hans Klaxledragts
yderst mislige Forfatning tvdede
tvertimod paa Vilkaar, der syntes at gjore
en modsat Sindsstemning uovervindelig.
Hans Benklaider, som nok havde
tilhort hans Fader i mange Aar, vare af
den Beskaffenhed, at en Sa;k med to
Huller i Bunden til at stikke Benene
igjennem og med diverse överflödige
Huller rundt 0111 paa alle Kanter
andet-steds, vilde have gjort samme Nytte.
Hans Overkrop var pint ind i en liden
violet Floiels Jakke med blanke
Knapper. 1 >et vil da sige, Kna])perne have
engang vairet blanke, men det var
me-get la;nge siden; og Floielen havde vist
engang vajret violet, men det var ligesaa
henge siden; thi nu vare Knapperne
broncefarvede, og Floielen spillede i
gul-brune og rödbrune ubestemmelige Far ver.
Paa Albuerne og under Armene saaes
dog Spor af fordums (ilands. Paa
Benene havde han et Par Sko, der efter
1 iimensionerne at d0mme, havde tilhort
den Samme, lians Benklseder havde
tilhort. Uagtet de havde havt hele
Natten til at torres, vare de dog saa
op-blodede og gjennemtrukne af Vand, at
dette for menneskelige, med Sko og
Stromper udstyrede Ben mindre
behage-lige Element siede ud af dem paa flere
Kanter og efterlod en vaad Ftek paa
Gulvet, hver Gang de berorte det.
Paa Sporgsmaal om hans eget og
hans Forseklres Navne, hans Hjemstavn
og Familieforholde, svarede Gutten med
en tilfreds og meget freidig Mine, idet
han stod med Benene overkors,
Hkii-derne paa Ryggen, og lsenede sig med
den ene Skulder mod Vreggen: »Aa,
jeg hedder nu Carl Olsen, jeg. Jeg var
10 Aar en Maaned for Jul, jeg, og jeg
er fra Samuelsmuren af Solors 1’ inskog,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>