Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem mig reise til — nok sagt. Det er ikke
saa sikkert, at det ikke var mine 1’enge,
som gik gjennem Halsen paa dem, men
der var da ikke blivende Sted for mig,
og da jeg ikke turde gaa hjem tiden
Pengene, gik jeg op til Moster min i
Lakkegaden for at faa Iaane 2 Mark af
hende. Jeg har bedre Skyld, end
Ftild-msegtigen kanske tror, for Moster min
er saa ordentlig Kone, som Nogen kan
se for sig. Hun er Iglekone, og hendes
Igler har trukket 15lod af mangen fornem
Krop, kan Dem tro.’ Jeg gik da, som
sagt, op til Moster min. Hun sad i
Stuen for Vreven, og der var saa varmt
og lunt som ved Midtsommertid, og
Granveden sprakede i Ovnen. Borde
og Brenke vare saa glatte og blanke
som i et Slot, og ikke var der Is at se
paa Rtiden. Det var andet Stel end
hos hende Skorpionlena. Men det er
da sagtens heller ikke Noget at takke
hende for; for jeg tror ikke, at Moster
har smagt en eneste Draabe Strerkt hele
sit Liv igjennem. Da jeg havde siddet
og varmet mig en Stund og snakket om
Adskilligt, saa kom jeg da frem med min
Begjrering; men Moster vilde ikke give mig
en Skilling; »for jeg var fuld,« sa’e hun,
og jeg bare drak dem op,« sa’e hun. Alt,
hvad jeg snakte, hjalp ikke; »for hun
kjendte mig,« sa’e hun. Jeg maatte da til
at rangle indover til Byen igjen uden en
Skilling i Lommen. Det gik smaat indover,
derfor var det langt paa K>ellen, for jeg
kom hjem. Da jeg kom der, kan
Fuld-mregtigen tro. der stod et vakkert Hus.«
Her blev den Talende afbrudt af
Ivlagersken, der med megen
Opmrerk-somhed havde luirt paa, hvad der var
bleven berettet, men nu ])ludselig afbrod
hende og sagde: Teg falder fra, jeg
falder fra Klagen, du behöver ikke at
Ibrtrelle Mere.-
Jo,<; mente den Anklagede, »er jeg
kommen saa langt, kan jeg fortrelle
Resten ogsaa.«
Nei, svarede den Anden ivrig, . jeg
Skyld, Skegt.
gi’er dig efter de to Markene, saa det
er ikke Mere at snakke om.«
Der opstod nu en kort Strid mellem
dem, idet den Ene vilde fortrelle, hvad
der var passeret hjemme, medens den
Anden vilde hindre hende deri. Striden
endte dog, da den Anklagede fik
An-modning om at slutte sin Fortrelling.«
»Ja, saa var det nu det da, at jeg
kom hjem, saa horte jeg ude paa
Gängen et svare Spektakkel inde i Stuen,
med Skrig og Dominering. Da jeg kom
ind der, var der saa kogende hedt, at
det var reine frele Ting, og der stinkede
saa frelt vont; for Arbeidskarene havde
lagt de skidne Klrederne sine paa Ovnen.
Dampbaaden var saa fuld, som hun
nresten kunde blive, havde revet
Klre-deme af sig, og for om i Stuen med
Haaret langt nedover Ryggen og
Ansig-tet, skreg rent som en Besat og dansede
snart paa et Ben og snart paa to,
svin-I gede med Armene med alle de
under-ligste Lader og Gebrerder, som til er. Jeg
blev rigtig ordentlig frelen ved at se hende
fare omkring slig i det Skin, som faldt
ud af Ovnsdoren; ior andet Lys var der
ikke i Stuen. Da hun hörte, at jeg
havde mistet Pengene, tog hun og
ka-stede Kurvene med Stentoiet hen over
Gulvet, saa Stykkerne dansede rundten
omkring, rev og sled i mig, at jeg
maatte flye, saa fort jeg kunde; for ikke
var der nogen Hjrelp at vente hos de
} Andre i Stuen heller. De vare ligesaa
| fulde som hun. Jeg gik og ruslede 0111
i Kulden paa Gaden en lang Stund, men
saa stod jeg ikke i det lrengere, og saa
gik jeg herind for ikke at frySe ihjel,
i trods det er tunge Skridt jeg gjör, hver
Gang jeg gaar igjennem denne Porten.
Det er hele Sagen. Det er sandt, hvad
jeg har sagt, enten jeg saa bliver tro’t
eller ei, og det siger jeg til Slutten, at
Brrendevinen er den simple Mands Ulykke.
Var ikke den, var mangen Mand, som
er en Slusk og en Fyllefant, en flink og
en truvrerdig Arbeidskarl. I )et siger jeg
, nu, men naar jeg ser Brrendevin,
drik-| ker jeg det lel.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
