Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Interesse, hvormed dc omfattcde Alt, hvad der angik norsk Natur og
Folke-liv; i dcttc Sclskab fandt han engang paa at foredragc »en Ra;glc« i
oster-dalsk Dialekt; den gjorde Lykke og blev Aarsagen til en Fjeldbygd«,
hvori den förresten ogsaa findes optaget.
I det her Citerede af Fortalen har man et Tidsbillede og en
Bag-grund; den kyndige La;ser, som opmerksomt gjennemlseser denne Fortale,
vil blive end yderligere orienteret med Hensyn til det Standpunkt, han skal
indtage ligeoverfor Bogen. Han vil af dens hele Genesis forstaa, at han her
ikke befinder sig ligeoverfor et vel komponeret Kunstverk; han vil have
sine Fordringer desto skarpere rettede mod Skildringens Egthed og den
lokale Kolorit. Saaledes forberedt vil han ikke harmes, naar Fortsellingens
tynde Traad ret som det er gynges til Siden af det rige Mäteriale, som er
ophaengt paa den; han vil fole sig tryggere og tryggere ligeoverfor dette
Materiale selv. Han vil finde, at er der end ingen blajndende Kunst i
Natu-skildringen, saa har man överalt Folelsen af, at denne Fortadler har hvilet
Naturen naer; er der ingen betydélig Skaberkraft i Menneskeskikkelserne,
saa merker man dog altid, at Författeren har kjendt dem, merker det
der-paa, at Laeseren laarer dem at kjende.
Det, hvorpaa Ostgaard bygger, er seet med Barnets 0ie, og det
laa i Tidens Aand at laagge et mildt Skjaar over Bondebygden; men har
han end ikke med en moden lagttagers Skarpblik gjennemtrsengt de mindre
idylliske Sider af Bondens Karakter, saa er hermed ikke sagt, at de Sider,
han gjengiver, Staar i et grelt optimistisk Lys, der generer et
sandheds-kjairligt Oie.
Hvor Kulturbilledet og man kan gjerne tilfoie det ethnografiske
Element spiller en saa stor Rolle paa det rent aesthetiske Elements Bekostning,
maatte det ligge n;cr, at Författeren baade fik Betamkeligheder og gode
Raad. Vi tror, det er godt, at han ikke gav formeget efter hverken for det
Ene eller det Andet. For ham vilde den strenge Kunst v;ere bleven en
Pro-kustesseng, og hvad vilde Literaturen have vundet, om den havde faaet en
regelmässig Novelle, hvor alle Udvekster var afhuggede? Et livlöst Numer
i en gammel Rubrik, en lemlaestet Vantrivning uden det Liv, der nu
pul-serer gjennem »en Fjeldbygd .
At Ostgaard mere var en elskvaerdig og i hoi Grad paalidelig og
tilta-lende Fortaeller end en skabende Aand, der omformer det givne Stofefter
Kun-stens Love, ser man blandt andet tydelig i Bogens omfangsrigeste Bortaelling,
navnlig paa det Punkt, da Knuden skal loses. Det er maaske det eneste
Punkt i hele denne Fortaelling — »Min sidste Sommer i Hjemmet heder
den, — hvor Laeseren saares over noget Uegte. Og dog paaberaaber Författeren
sig, at han netop paa dette Punkt er faktisk. Det viser sig da her som
saa ofte, at naar en Forfatter reproducerer Virkeligheden, gjor det Faktiske
ikke altid Indtryk af at viere det. Uden Underlag af Begivenheder og
psy-kologiske Momeriter kan den skjaareste Virkelighed tage sig ud som Opspind.
Vi vil et Oieblik betragte det her berorte Punkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
