Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikolai Kamm Ostgaard. 3^* *
»
Bondens ubarmhjertigc Haardhed og Seighed og slvnger ham den frygtelige
Historié om de to Fæstérf>iger = i Ansigtet. Man tænkc sig denne Historié
i friskt Minde hos alle de Tilstedeværende; man tænke sig den foregaaet i
Arnes egen Æt; den vil da indeholde Livets og Virkelighedens frygtelige
Protest mod hans Handlemaade, den vil fritage ham for at synes svag i
sine Sambygdingers Oine, om han giver efter, den vil knuse en Modstand,
der synes at v;ere paa sit hoieste, men egentlig er en Rest. Istedetfor at
udmale dette indskrænker Ostgaard sig til at sige, »at hun ogsaa berorte
Historien med Marit Xylænde- d. e. Historien om Fæsterpigerne), en
aldeles forbigaaende Bemerkning, der ikke over nogensomhelst Virkning paa
Læseren.
\’i har dvælet saa udforlig ved denne Scene, fordi den kaster Lys
over Ostgaards Forfatterpersonlighed, ikke fordi det er os en Glæde at
dvæle ved denne Personligheds Mangler. »En Fjeldbygd« er forovrigt saa
sand i sin Naturskildring, saa norsk i sin Stemning, at den uvilkaarlig under
Læsningen fylder en med Sommerlængsel, ja med en Folelse som af Iljemve.
— At En Fjeldbygd« blev Ostgaards eneste Bog af virkelig Betydning, og
at ¡.Fra Skov og Fjeld« (1858) er langt fra at betegne nogen Stigning, vil,
efter livad her er sagt, ikke forundre Nogen, der med Opmerksomhed har
betragtet Fjeldbygdens * Genesis og Eiendommeligheder. Disse
Eiendom-meligheder peger hen paa en vistnok beskeden, men ingenlunde uanselig
Plads mellem Asbjarnsen og Bjornson; af den Forste har Ostgaard faaet,
den Sidste har Ivan givet Impuls. Asbjornsen naar i sine korte Skildringer
Knheden af Yirkelighed og Kunsf ; Ostgaard er den Forste, som fordyber sig i et
storre Stof uden hel Evne til at lofte det frem; saa kommer endelig det
suveræne Talent, der selv er opvokset blandt Bonderne, og tager sit Rige i
Besiddelse baade med Kunstens og Slegtens Ket. Bjornstjerne Bjornson
lægger sin Lyriks betagende Glans over Bondens Liv ; men man skal ikke under
Virkningen af denne Glans glemme den beskedne Departementsfuldmaegtig,
der fortæller sine Barndomserindringer. Han var, heder det, da hans Bog
udkom, : kjendt af Faa«; han blev kjendt af Mange, han fortjener at kjendes
af Flere.
Fisker ne.
(Af „En Fjeldbygd-.)
Dagen var lummerhed. Intet
Vindpust krusede Tjernets Speil, hvorfra de
tilbagekastede Solstraaler faldt os
blendende og giodtnde lige i Ansigtet, idet
vi gik längs henad den sumpede Bred.
Men udenfor Graesranden saae vi over
hele Tjernet Smaafisk gaae og spille i
Vandskorpen, altsom tiest stikkende
Ho-vedet op for at snappe en graa Fryvil,
der havde vovet sig ned paa det trolose
Farvand, inedsns nu og da et dygtigt
Pladsk, som efterlod bolgende Ringe paa
Vandet, tilkjendegav, at her ogsaa boede
en og anden staut Karl af en 0rret i
det dunkle Dyb.
Fisken vilde dog ikke bide her, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
