Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at spise. Jeg var först nier ved at
an-tage, at det var en af hans kjrere
Raa-nreper, han gnavede paa, men det
be-fandtes at vaere en forstenet Osteskalk,
som nu formodentlig ved Vreden var
bleven sat i en for Taendeme noget
be-kvemmere Tilstand. En Deel af det
0vrige af Madsrekkens Indhold havde
han udbredt paa Stenen for at luftes og
torres.
Goddag, Ivar, hilste jeg, >hvordan
er det med dig?«
Aa, ha vorte lite vaat — lite vaat,«
svarede Ivar, som altid havde for Vane at
gjentage de vresentligste Ord i Sretningen
to tre Gange.
Var du ikke bange, da Tordenen
slog saa stserkt?«
Jossos, ha slegje hart Tora — ja
slegje hart Tora.«
Hvor kommer du nu fra, og hvor
agter du dig hen?»
Ha vore ut i Reindala som snarast,
aa no ska rei aat Rorosen — Rorosen,
men rei kjrem snart att.«
Naar kommer du nedover igjen:«
Aat Vukun — aat Vukun; ska bi
saa mvkjy Gjestbö — Gjestbo ti
Tynset-Bygden; fa; Romgrot — Romgrot aa
Guulsmor, ho sa’ dre, Kjajrringa.«
Kanske du selv har trenkt at holde
Gjasstbud med det samme, du skal vel
gifte dig snart nu, Ivar?«
>Puh! vil itti svaaraa drei —
ovet-toug Gut — ovettoug Gut — Puh!«
Og derined begyndte han at samle
sine Sager sammen og reiste sig for at
vandre videre. Paa det at vi nu ikke
skulde skilles ad i Uvenskab, tog jeg
min lille Smorebrödbeholdning op af
I.ommen og viste ham et Stykke, ved
hvilket strax et venligt Griin udbredte
sig over hans Ansigt. »Der har du
Bröd med Guulsmor paa,« sagde jeg;
men nu maa du ogsaa synge naar du
gaaer, heelt til du kommer derhen i den
anden Bakke.« »Ja, rei ska syng’ —
syng’ — rei ska syng’.« Og nu gik han
afsted med Srekken paa Ryggen og Stave-
lia vorte, er bleven. — Tora, udtalt
med det tykke 1, Tola. K it er Orden e ligefrem:
har slaaet haardt, Tordenen. — a; i, jeg. —
Aat Vukun, n;este Uge. — foe, faar.
knippet under Armen, istemniende sin
allerypperste Psalme, lykkelig midt i sin
grrendselose Ulykke, og lxnge efteråt
jeg var kommen ned til Elven igjen horte
jeg endnu hans monotone sorgelige Sang
lyde henover Heien.
Der opstod nu en alvorlig Strid
mel-lem min Kammerat Velt-Morten og mig.
Han havde faaet nok af Fiskeriet for
idag, klagede over, at han var svrert
sulten og vilde fremdeles »ga hem att.«
Dette var nu, som jeg klarligen beviste
ham, den störste Uiimelighed af Verden.
Netop nu skulde Fisken begynde at bide
for Alvor — dette var Noget som man
af gammel Erfaring kunde vide, og vilde
det ikke vrere en Skam at komme hjem
med saa ringe Fangst. Men Morten,
som satte sin Melkesold over Fiskeriets
Tillokkelse, lod sig ikke bevrege af
110-gen Fornuftgrund, og da jeg endog
for-gjreves tilbod at dele min linge Rest af
Smorebrod med ham, hvis han blot vilde
folge med et Stykke nedover Elven, tabte
jeg al Agtelse for hans Charakter og vi
skiltes ad Uvenner, idet jeg besluttede
111ig til at lade ham seile sin egen
So, medens jeg selv fortsatte Fångsten
alene.
Jeg havde ikke forregnet mig:
0rre-ten var efter Uveiret bleven ligesaa
sulten som vi, og neppe havde jeg
neden-for Broen kastet ud, for en vakker Kjöe
kom og bed med vreldigt Ryk, og
sam-ledes strax med sine forudgangne
Slregt-ninger i Skrukken. Nu gik det raskt
med Fångsten, som begunstigedes af det
heldigste Fiskeveir: korte varme Solglimt
med afvexlende overskyet Himmel og
smaae Regnskurer, og det varede ikke
Irenge forend Skrukkebaandet begyndte
at klemme sva;rt over min Skulder.
Solen stod alt over de vestlige Aaser,
og endda var jeg ikke kommet lnenger
end til det gamle Kvrernehuus med den
forfaldne Dam og de torre Render. Men
nu var Rummet i min Fiskeskrukke fuldt
til Overmaal, og dog maatte jeg endnu
forsöge et 0ieblik dernede under
Dammen i den morke dybe Kulp; blot e t
Par Fiske til, og saa skulde jeg slutte
for idag. Men de to Fiske indfandt sig
altfor snart, det bed saa raskt her, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
