Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus Brostrup Landstad. 3^9
»
hvori de enkelte Salmers Oprindelse udforlig er meddelt, en le\rende Folelse
af. Her skulde oversaettes og omplantes, afskjaires, tillempes og tildigtes;
at der gik omtrent et Decennium mellem den kgl. Resolution og
Oftentlig-gjorelsen af Udkastet, kan derfor ikke forundre.
Landstad, der elskede Traditionen, og som undertiden forgjaeves
akslede sit Skind, naar den »kjodaedende Tid« brod ind over en asrvaerdig
Kirke eller en gammel Kirkegaard, har i sine »Norske Folkeviser« skabt
Traditionen et Hegn, hvori bemeldte Tid ikke saa let skal bryde ind.
Som Prest i Hviteseid (1834) og Silgjord (1S39} kom han, som ovenfor
antydet, i Berorelse med Telebondens Folkepoesi, og her behovede han
heldigvis ikke at indhente Tilladelse hos den kommunale Ekonomi, for han
reddede. Han kunde helt folge sin xdle Drift og sin Samlertrang;
Resultatet blev et omfangsrigt Verk, der af en af vort Lands forste
videnskabe-lige Autoriteter — P. A. Munch — hilstes velkommen med varm Anerkjendelse.
I meget naar Förbindelse med de her najvnte Arbeider staar
Landstads originale Produktion. Det Bedste af denne Produktion tilhorer
Salme-literaturen, det Naestbedste er i Stemning og Sprog sterkt paavirket af
Folkevisen.
Landstad ventede, til han blev en Olding med at udgive sine »Sange
°g Digte , skjont han allerede i Firtiaarene omgikkes med en lignende Tanke.
At han betaenkte sig i en Menneskealder, synes at tyde paa, at han ikke
overvurderede sig selv, og dog kunde Omfanget af den naevnte Samling
vaere indskrajnket ved en skarpere Kritik; men det har neppe vai re t
For-fatterens Mening, at Bogens Mangfoldighed af Leilighedsdigte, der knytter
sig til Personer og Begivenheder paa de forskjellige Stadier af hans Liv,
skulde la:gges paa Guldvegt, og det tor dernaest vaare betegnende, hvad
han siger i Forordet, at den menige Mand, der ¡idet kjender til vore Digtere,
vilde have godt af at faa Noget, der i Sprog og Indhold laa ham n^rmere;
han beder da heller ikke 0111 Kritikens Overbaerenhed, han sender sin Bog
til »de mange ensomme Hjem i vore Afdale.«
Landstads Leilighedsdigte er hjertelige og trova;rdige, og mange af
dem har vistnok ved sin Varme gjort et sterkt In dt ryk paa alle
Vedkommende; men Leiligheden er altfor sjelden det faste Udgangspunkt for en
virkelig lyrisk Flugt. Til disse Sjeldenheder horer forst og fremst Digtet
over Georg Sverdrup, hvis forste Del er vegtig og malmfuld. Saa er der
nogle andre Digte, der ikke knytter sig mere til Leiligheden, end et godt
Digt skal gjore, og over hvilke Forfatterens Pietetsfolelse, Kjaerlighed til
Folket og Forstaaelse af dets Digtning laegger et poetisk Skjaar; saadanne
Digte er »Hr. Oles Traa« med sit smukke, egte Landstadske Point og
»Nass-lands Kirke«, en hel liden Cyklus, hvis Indledningsdigt er stemningsfuldt
ved den Maade, hvorpaa det overforer Folkevisens Tone paa de religiöse
Forestillinger; men man kommer dog under Laesningen af den hele Cyklus,
der blev til omtrent ved det Tidspunkt, da Landstad afsluttede Samlingen
af sine Folkeviser, mere til at faaste sig ved det aervaardige Klaxlebon, end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
