Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fordringslose og kraever en vis Indtraengen selv i det tilsyneladende mest
Overfladiske, maatte Schulzes halvt improvisatoriske Begavelse nodvendigvis
komme tilkort. Et Drama skal ligesaalidt som nogen anden Digtning >lugtc
af Lampen«, men bruge den maa enhver dramatisk Forfatter, og det var
det, Schulze ikke gjorde. Paa ham passer meget af den Karakteristik, han
selv har givet af Solungen; han var -livlig, letvint. godhjertet og opvaktc;
djerv og lystig maatte han faa Lov til at springe fra det Ene til det Andet, som
Solungen springer fra Tommerstok til Tommerstok nedover Elven; han
kunde uden Fare vaere bleven staaende lidt lasnger paa hvert Punkt, end han
gjorde; men fordybe sig for Alvor maatte han ikke, for da druknede han.
Juleglasde.
Den morke Tid var kommen. Solen
var forsvunden fra Horizonten og havde
efterladt Polaregnene en lang Nat, hvori
Morket dog tildels adspredes ved de
flammende Nordlys eller ved Reflexen
af de Straaler, som Solen selv hinsides
Havet spreder ud over den nordlige
Himmel.
julen naermede sig med al den
Travl-hed, som paa denne Tid omdanner
noesten ethvert Hus paa Landet ti!
lige-saamange Vrerksteder, som der gives
Haandvoerk. Der blev skrjeddereret og
skomagret, slagtet og bagt, hugget Ved
og vasket. Og hvor der blev skrevet!
Kontoret arbeidede som en Dampmaskine
med 10 Kopisters Kraft for at klare alle
de Forretninger, som dynge sig sammen
indunder det nye Aar, saaledes at man
kunde viere fri i den lange Julehelg.
Men Gudskelov for Arbeidet!
Ingen-steds skjonner man saaledes paa det som
her. Havde man intet at bestille, vilde
den lange, morke Vinter blive endnu
mere lang og mork, ’rimerne vilde snige
sig frem med Blyfodder, medens de nu
lobe afsted i Galop og Vinteren er
nsesten forbi, for man mrerker, at den
er der. Har man derfor ikke nok at
bestille, skafter man sig noget. Somme
snedkre, andre ere Bogbindere, nogle dreie
og atter andre male, smede eller hvad
det kan va:re, og med det samme de
fordrive Tiden — det vil sige den morke
Tid; thi om Sommeren ere de flygtige
Timer altfor korte — skaffe de sig
le-gemlig Bevregelse, som det er saa
van-skeligt at nyde i den frie Natur.
Endelig var Juleaften kommen —
alting var blankt og skuret ligetil Ola
Sogning, som havde faaet sig et Bad i
det store Kar ude i Borstuen efter alle
de andre — hans eneste Renselse om
Aaret tror jeg — og Lysene i
Daglig-stuen vare trendte.
Juleaften var altsaa kommen — denne
Hpitidsaften, som enhver tilbringer hjemme
hos sig selv, med sin Familie, sine
Erin-dringer og sine Forhaabninger.
Juleaften er Familjelivets Fest, og dobbelt_
hoitidelig maa den blive heroppe, hvor en
barsk Natur og Mangelen paa Selskab
har henvist enhver til at soge Hygge og
Adspredelse i sit eget Hjem. Men den
fremmede foler sig paa denne Aften
dobbelt fremmed. Hans Tanker fore
vidt omkring, de gjennemflyve Tid og
Rum, og i Fantasien lever han med dem,
som ere hans Hjerte n£ermest.
Barn-domsminderne dukke op; som lyse,
ven-lige Genier glide Billederne fra hine
Dage forbi hans Sjel, da Sorgerne svandt
i samme Minut som de fodtes, og da
Glsederne maatte give sig Luft i en
ube-vist Jublen. Atter leger han Jul, i
Hjem-met, det Hjem, som han aldrig glemmer,
og med de kja;re, hvis Billede paa denne
Aften saa tydelig staa for hans Sjel. Men
det er jo forbi — det er blot en Drom,
nogle af hine Skikkelser ere ei mere
1 oven Mulde, andre ere spredte omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
