Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Egteskabets Prosa. Men saadanne Mennesker er hverken Straamand
eller Styver. Det kan kun blive en ubevist Paastand, at disse Karikaturcr,
som nu er »fallit«, engäng har vaeret »Elskovshandelshuse af forste Klasse«,
og det er gammeldags ^Esthetik at tro, at de dilettantmaessige Faerdigheder,
hvoraf de i sin Ungdom skal have vaeret i Besiddelse, staar i den ringeste
Förbindelse med virkelig Idealitet. Man kan fremdeles indvende, at Falk
undertiden bliver ligefrem komisk, der han gaar omkring som et Slags
Indre-missionaer for Guden Eros og prceker for alle disse frafaldne Troende; man
kan indvende, at hans Afsked med Svanhild er altfor lidet motiveret og
der-for usand og spogelseagtig; dette og meget mere kan man indvende. Men
en Ting staar fast: »Kjaerlighedens Komedie« var trods alt dette et litera;rt
Fenomen og burde have va:ret opfattet som et saadant. Totalbilledet er
taaget, men der findes mange glimrende Enkeltheder af en $fejarrende
Sandhed, og der var Yittighed nok til at bebude, at her vilde- vor Literatur faa
en Satiriker af Rang, om han end for Oieblikket i sin aesthetiske Begeistring
og sit ungdommelige Övermod ikke rigtig forstod at fore sine Vaaben.
Den almindelige Folelse hos den norske Laesekreds, da
»Kjaerlig-hedens Komedie udkom, har imidlertid vistnok vaeret Förargelse og intet
videre. Man folte sig ethisk ilde berort over denne ungdommelige Mangel
paa Respekt for en hellig Institution, og det lidet literaere Samfund havde
ingen synderlig Interesse afat betragte Sagen fra andre Synspunkter. Havde
Henrik Ibsen vaeret for aisthetisk, saa var hans Laesere det Modsatte.
Digteren paa sin Side havde Grund til at vasre harmfuld over denne
Modtagelse, og han gik i sin Harme hjem — saa forta-ller hans Venner —
og skrev »Kongsemnerne« — i seks Uger. Det staar saa hoit over Alt,
livad han hidtil har skrevet, at det for et uindviet 0ie tager sig ud som
hine babyloniske Haver, der syntes at svaeve i Luften; men den, som har
fulgt den hele Udvikling, vil kjende de smaa Seire og stille Nederlag, som
1 rin for Trin forer opad. Og dog vil han hverken naa helt op eller forstaa
det maegtige Drama, hvis han ikke tager det sidste, tungeste Trin med:
Digterens Tvivl paa sit eget Kald. Enhver Kraenkelse er en Pirren ved et
saarligt Sted i vort Indre, og derfor har Ibsens lange Udviklingsperiode vaeret
saa rig paa Lidelse, fordi han bar paa en indre Men, som kun sjelden fik
et ligefremt Udtryk i hans Digtning. Men der findes saadanne Udbrud, og
de er, efter vor Overbevisning, tydelige nok. I det lille Digt »Fugl og
Fuglefasnger«, der allerede findes i »Andhrimner«, fortaeller han, at han, da
han var Gut, morede sig med at fange Fugle. I lan bar Faelden ind i Stuen,
skraemte Fuglen med sit vrede Blik og slap den saa ud af Buret. Den
vil svinge sig mod Himlen, styrter mod Ruden og knuses. Digtet siutter
saaledes:
Og paa mig et 0ie stirrer
Koldt og haanligt gjennem Gittret,
Detie Blik min Sjasl forvirrer,
Ra;dsel har mig gjennemsittret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
