Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han henter op af Sproget de djerveste Ord, ud af Eventyret de droiestc
Symboler. Det salte Vid staar som en Gov omkring en, mens man læser
denne Bog, og paa samme Tid er det et Sjælemaleri, saa rystende,
Situationer, saa sublime, som kun den geniale Digter kan give. I Virkeligheden
er der fra Brand« til >Peer Gynt« et umaadeligt Fremskridt. Thi selv
den mest glimrendé Tale mod Egoismen har digterisk ikke halvt saa
meget Værd som Egoisten selv, personiliceret, og denne Personifikation er
»Peer Gynt .
Forst efteråt Ibsen liar boltret sig i Eventyrets rummelige \rerden
og givet sin Satire Toilerne til det vildeste Lob; forst efteråt han har givet
Egoisten i store, fantastiske Former, der paa samme Tid rober den
virke-lige Menneskekjenders faste Haänd, — forst nu stiger han rolig og
iagtta-gende ned mellem det daglige Livs Mennesker og giver os Egoismen i
realistiske Portræter. Han vælger en af dens frodigste Beiter, Politiken, og
fremstiller i Sagforer Stensgaard Peer Gvnts forstefodte Son, den elskv.erdige,
lognagtige, æsthetiske Egoist. Paa begge Sider af ham staar den poliske,
politiske og nogternc Egenkjærlighed, Gaardbruger Lundestad, og Komediens
Bisp X i koläs, Daniel Heire. Ilermed er en ny Fase indtraadt i denne
merke-Uge Forfatters Levnetslob: hans Samfundskomedic er begyndt.
Den kunde ikke blive lystig som et gammelt harmlöst Lystspil,
denne Samfundskomedie. Thi Peer Gynt er dens Udgangspunkt, og clet
er ikke Menneskets Naragtighed, Digteren morer sig o ver, det er dets
Egoisme, han forfolger. Han tinder den bag Stensgaards Blomster og bag
Samfundsstotternes marmorne Fasthed og I Ividhed. Genial Pessimist, som
han er, er han tilboielig til at tro, at hvor to eller tre er forsamlede,
der er Egoismen den Gud, som er midt iblandt dem. Den er tilstede i
Bureaukratiet, i det politiske Parti, i den pietistiske Kjærlighedskreds. Den
troner i det store Borgersamfunds Allerhelligste; vover Xogen at krænke
den, lofter dens .tusinde Prester sine Arme og tordner sit Anathema,
»Folke-fiendec, over Synderen.
Er da Egoismen en norsk Nationalgud? Nei—den dyrkes överalt,
saavist som uPeer Gynt er » Verdensborger af Gemyt . Men det lille, af sin
moralske Renhed prunkende Folk skal vide, at det ikke ligger idyllisk
af-sondret fra den store Verdens Forckervelse, ja, at selve Afsondretheden har
sin Fare. Opvokset i Fred. aldrig gjennemrystet af Ångstens Alvor er dette
Folk blevet selvsikkert og slovt, det ænser ikke, livad der er udenfor
Rondanes Grænseï <, og glemmer, at et enkelt Folk ligesaalidt kan isolere
sig som et enkelt Lem paa det menneskelige Legeme. Isolation er Doden.
1 )en nationale Bornertheds endelige Form er Ligkisten. At være sig selv
er Livsbetingelsen for Folket som for Individet, — at være sig selv nok er
for begge den sikre Vei til aandelig Tilintetgjorelse.
Netop fordi vi er smaa, maa vi holde Förbindelsen med
Udenverde-nen aaben; Fattigdom, Trældom, Smaapænhedens Moral knuger os, Formen
truer överalt med at ihjelslaa Aanden. Brand s Digter er vel vidende 0111,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
